Artikel top billede

Jens Hartman fra Grundfos vandt Årets CIO 2013. Nu går jagten ind på 2014-kandidaten.

Kandidater søges: Er du Danmarks bedste it-ansvarlige?

For niende gang skal Danmarks absolut bedste CIO findes. Tilmeldingen er nu åben - og her kan du læse, hvad der skal til for at vinde.

Er du årets CIO 2014

Computerworld, IDC og Dansk-IT leder for niende gang efter Danmarks dygtigste it-ansvarlige. Og har du hvad der skal til, så vil vi have dit kandidatur.

Årets CIO, Danmarks mest prestigefyldte it-pris, bliver kåret ved en eksklusiv konference med efterfølgende middag den 12. juni i København.

Med Årets CIO sætter Computerworld og IDC spotlight på CIO-rollen samt på den værdi, it kan bringe til virksomheden med den rette ledelse.

Prisen skal bruges til at bidrage til CIO'ens udvikling og sætte fokus på unikke kompetencer inden for it-ledelse, strategisk ledelse og lederskab. Målet er derfor at finde en kandidat, der har haft betydning ikke alene for en professionel anvendelse af it i organisationen, men har også bidraget til forretningen på områder som innovation, vækst og kundeservice.

Årets CIO er i øvrigt en eksklusiv klub. De sidste par års vindere tæller navne som Jens Hartmann fra Grundfos, Mikael Munck fra Saxo Bank og Torben Bonde fra Vestas.

Læs mere: Da Jens Hartmann fra Grundfos vandt Årets CIO 2013.

Er du en mulig kandidat, skal vi modtage dit udfyldte spørgeskema inden udgangen af marts. Du kan finde spørgeskemaet på dette link.

Efter fristens udløb analyserer IDC alle indkomne besvarelser og udvælger de 10 bedste kandidater, som præsenteres for juryen, som herefter vælger de 5 mest relevante kandidater. Du kan læse mere om juryens sammensætning i år på næste side.

De fem nominerede offentliggøres her på Computerworld og gennemgår sideløbende en individuel 360 graders vurdering baseret på interviews med juryens medlemmer.

Spændingen udløses først ved middagen den 12. juni.

Udfyld skemaet her, hvor du også kan læse mere om de formelle krav til mulige ansøgere.

Juryen: De skal finde Årets CIO 2014

Juryen for Årets CIO 2014 består af:

Jens Hartmann, CIO, Grundfos 
Jens Hartmann, Master of Science, Business Systems, er CIO i Grundfos Holding A/S. Han kom til Grundfos fra Danfoss i 2008. Efter tre år blev han forfremmet til posten som CIO. Jens Hartmann er i dag ansvarlig for en IT organisation bestående af 700 medarbejdere fordelt på fem globale centre.

I 2013 blev Jens Hartmann kåret som Årets CIO - blandt andet i kraft af sin kommercielle forståelse, lederevner og sin evne til på samme tid at have styr på maskinrummet takket være en stærk faglighed. 

John Gøtze, professor, ITU 
John Gøtze, civilingeniør og ph.d., er programleder for masteruddannelsen i it-ledelse på IT Universitetet i København, hvor han også underviser i enterprisearkitektur og fremtidens it-organisation.

John er også direktør for EA Fellows ApS, som certificerer enterprisearkitekter for Carnegie Mellon University samt rådgiver om sammenhængende strategi, forretning og teknologi. 

Marianne Thyrring, adm. direktør, DMI

Marianne Thyrring, cand.scient.pol, har været direktør på DMI siden august 2013. Marianne var tidligere kommitteret i Økonomi- og Indenrigsministeriet samt departementschef i Miljøministeriet fra 2007-2012 og før jobbet som departementschef afdelingschef og koncernøkonomichef i Miljøministeriet.

Marianne var tidligere vicekabinetschef for miljøkommissær Ritt Bjerregaard, diplomat ved den danske EU-repræsentation og ministersekretær for tre forskellige skatteministre. Marianne er medlem af DJØF's Forlags bestyrelse og censor ved faget Statskundskab. 

Michael Steen Hansen, CIO, Rigspolitiet

Michael S. Hansen, HD IØ og E*MBA, er Rigspolitiets CIO siden september 2013. Før det var Michael CIO i Region Sjælland fra 2007, hvor han i den forbindelse blev kåret til årets CIO 2009. Med ansættelser i DR, eHuset og forsvaret har han en bred it- og ledelsesmæssig ballast.

De seneste to job handler om at samle og professionalisere it i store organisationer, med de voldsomme forandringer det bringer med sig både for medarbejdere og brugere. I Rigspolitiet er CIO placeret i direktionen, for at sikre bedst mulig fokus på it-understøttelsen af udviklingen af Dansk Politi og Anklagemyndighed. 

Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld

Lars Jacobsen, cand.scient.adm., er chefredaktør for Computerworld. Lars Jacobsen har arbejdet med teknologi og medier siden 2000. Han har været ansat hos Computerworlds udgiver siden 2006 som blandt andet udviklingschef og har tidligere været ansat hos blandt andet Teknologirådet, på Christiansborg og inden for PR-branchen. 

Charlotte Thygesen Poulsen, Ass. VP, IDC

Charlotte Poulsen, Master of Science Business Administation er Associate Vice President hos IDC. Charlotte kom til IDC i 2001 som konferencechef og har med tiden udvidet sine ansvarsområder til flere forretningsområder og geografier. Charlotte har drevet kåringen af Årets CIO, siden prisen første gang blev uddelt i 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere