Artikel top billede

Foto: Uffe Wang (Foto: FOTOJOURNALIST UFFE WENGPhotojournalist Uffe Weng / Uffe Weng)

Advarsel til TDC-boss: Fyringer får konsekvenser

De ansattes fagforening advarer TDC-ledelsen om, at fortsat outsourcing, nedskæringer og fyringer vil få konsekvenser.

De bedste medarbejdere vil flygte, og kunderne vil få dårligere service.

Det er konsekvensen, hvis TDC-ledelsen uhæmmet fortsætter sin voldsomme outsourcing, nedskæringer og fyringer.

Sådan lyder det fra Per Påskesen, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

"Jeg vil gerne advare TDC mod at tro, at man bare kan fortsætte med at skære ned, outsource og fyre folk, uden at det har konsekvenser," udtaler han.

Han undrer sig i øvrigt over, hvor TDC vil finde så mange personer, der kan overtage support-opgaverne - og som samtidig taler dansk.

Tilfredse investorer: utilfredse ansatte og kunder?
Under alle omstændigheder står tilbage, at den kortsigtede tankegang med at tilfredsstille investorerne vil gå ud over kunderne, mener Dansk Metal-chefen.

"Det er klart. Og hvis du sad i en virksomhed, der hele tiden fyrede, ville du så ikke søge væk?" spørger han retorisk og lader forstå, at det sikkert også vil ske hos telekæmpen.
 
"Når man som TDC nu lægger op til at outsource vitale funktioner, mister man samtidig den kæmpe knowhow og viden, som medarbejderne har. Det gør virksomheden meget sårbar."

"TDC burde have lært, at netop dygtige medarbejdere er et afgørende konkurrenceparameter - og det bliver endnu mere afgørende i fremtiden," udtaler Per Påskesen.

TDC's milliardoverskud

Samtidig påpeger han, at TDC jo ikke ligefrem mangler penge.

"TDC er jo ikke et selskab i krise. De har milliardoverskud, og tjener styrtende med penge til deres aktionærer, som de fortsat lover 8-10 procent i udbytte."

"Men det sker på bekostning af investeringer i fremtiden, og det undrer mig meget. For et teleselskab, der ikke investerer i infrastruktur og sikrer indtjeningsgrundlaget på sigt, er ikke meget værd," mener han. 

Ud over den betydelige utryghed, disse meldinger giver en virksomheds ansatte - og risikoen for ringere ydelser til kunderne - så er også et samfundsforhold på spil, påpeger Dansk Metal.

"I sidste uge lancerede regeringens såkaldte vækstteam for IKT-området en række anbefalinger og analyser, der påpeger, hvor vigtig tele-infrastrukturen er for Danmark."

"TDC er Danmarks tele-lokomotiv, og de politiske målsætninger kan ikke nås, hvis ikke TDC spiller en afgørende rolle," pointerer Per Påskesen.

"Jeg frygter, at det bliver meget svært at nå disse målsætninger, når TDC konsekvent dropper investeringer og i stedet bruger alle pengene på at udbetale udbytte," slutter han.

TDC's presseafdeling henviser til topchef Carsten Dillings udtalelser hos Berlingske.

Topchef: Ingen hellige køer
Her udtaler topchefen:

"Der er ingen hellige køer."

Han peger på, at sker der intet, så taber TDC konkurrencen til udlandet.

"Vores verden er ikke som for 20 år siden. Nu er vi oppe mod Google, Facebook, Netflix og Play-ordninger på tv," udtaler han.

"Reagerer vi ikke på den nye verden, bliver TDC-forretningen for lille. Vi taber i konkurrencen, og vi taber volumen," udtaler koncernchef Carsten Dilling til Berlingske.

Læs også:

Intern besked afslører uro: TDC-ansatte bekymrede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere