Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dansk it-firma solgt for halv milliard - stiftere scorer kassen

Kapitalfond køber lille dansk it-firma for op mod en halv milliard kroner.

Der venter guld og glade dage forude for de tre stiftere af det danske it-firma Nordic Insurance Software - NIS.

Selskabet er nemlig blevet solgt til kapitalfonden Summit Partners for et beløb i omegnen af en halv milliard kroner, skriver Børsen.

Dermed står de tre stiftere af selskabet, Claus Tophøj, Erik Skaarup og Anders Højgaard, til at score et større to-cifret millionbeløb hver, skriver avisen.

De tre ejere har desuden købt sig ind i moderselskabet Acturis, der hører under Summit Partners, da de ønsker at være med "på den næste rejse i NIS," som Claus Tophøj siger til avisen.

Stor interesse

NIS blev sat til salg i fjor, og interessen har været stor. Ifølge Børsen stod NIS-ejerne nemlig til sidst med 25 konkrete købstilbud på selskabet.

Claus Tophøj fortæller til Børsen, at de tre ejere ikke valgte den bedste pris, men det bedste match for selskabet.

NIS har 25 ansatte i København og leverer forskellige softwareprodukter til forsikringsbranchen.

Selskabet har i de seneste år haft pæn vækst og landede sidste år et overskud på 11,3 millioner kroner.

Claus Tophøj siger om årsagen til salget til Børsen, at NIS' produkt i dag er det eneste i markedet, der dækker 'hele spektrummet.'

"Så vi har et vindue på tre-fem år, før der kommer deciderede konkurrenter. Og det vil vi gerne udnytte."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere