Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få overblikket: Så hurtigt er internettet i din baghave

Flere danskere end nogensinde kan få lynhurtigt internet og oplever forbedret mobiltelefoni. Det er dog ikke godt nok endnu, erkender ansvarlig minister.

Syv ud af 10 danskere kan få internet med hastigheder på op til 100 Mbit/s-download. Det er en fremgang fra sidste år, da det kun gjaldt for seks ud af 10 danskere.

Samtidig er mobildækningen i Danmark blevet bedre i flere postnumre.

Det skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse, efter at ministeriet har offentliggjort sin årlige bredbånds- og mobilkortlægning.

"Det er vigtigt med gode internet- og mobilforbindelser, hvis vi skal have vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet. Derfor er det glædeligt, at det går fremad med bredbåndsdækningen, og der bliver færre områder med dårlig mobildækning," forklarer erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i pressemeddelelsen.

Han medgiver dog samtidig, at dækningen halter gevaldigt visse steder, og han har derfor sammen med sine øvrige regeringskolleger fokus på, hvordan tele-infrastrukturen kan forbedres. Det får han inden længe konkrete løsningsforslag til.

Sådan er fremgangen skabt

Erhvervs- og Vækstministeriet fremhæver i sin pressemeddelelse, at fremgangen på det hurtige internet i høj grad skyldes opgraderinger af det eksisterende kabel-tv-net, hvor der i stigende grad tilbydes lynhurtige internetforbindelser.

Samtidig er der langt op til det allerhurtigste internet i Danmark, som du kan læse mere om her

Også på upload-fronten er der positive tal, selv om det langtfra er 70 procent af befolkningen, der kan sende data ud af huset med 100 Mbit/s som på download.

På uploadsiden angiver ministeriet, at 58 procent af husstandene i midten af 2013 kunne få uploadhastigheder på 30 Mbit/s.

Op mod 80.000 virksomheder og personer kan dog ikke engang få 2 Mbit/s-upload, mens det på download-fronten drejer sig om mindre end 10.000 husstande, der er afskåret fra at få 2 Mbit/s-datastrøm ind på deres computere og smartphones.

Flere med god mobildækning

Selv om der flere steder i landet stadig er gevaldige mobilhuller, er der i 2013 blevet længere mellem disse huller.

Erhvervs- og Vækstministeriet angiver, at 497 ud af i alt 586 danske postnumre kan forvente en udendørsdækning på 99 procent, hvilket altså efterlader små 100 postnumre med en ringere dækningsprocent.

Det er dog en fremgang fra sidste år, da mere end 100 danske postnumre var afskåret fra den næsten perfekte dækningsgrad.

Når det kommer til at tale i en mobiltelefon med dårlige antenne- og andre modtageregenskaber, er tallet helt nede på 233 postnumre ud af 586, der kan forvente en stabil mobildækning.

Hvordan er det hos dig?

Du kan på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside selv få syn for, hvordan mobildækningen er i dit postnummer, og hvilke internethastigheder du kan få til dit it-udstyr.

For her kan du klikke dig ind på oversigten over mobildækningen.

Hvis du er interesseret i, hvor hurtigt internet der er i dit område, kan du klikke her for at se interaktivt kort.

Læs også: 
DSB damper: Mobildækningen i Danmark stinker

Nul mobildækning: Dansk it-chef må bruge fastnet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren