Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nets: Mega-nedbrud skyldes fejl hos IBM

Problemerne, der ramte danske Dankort-terminaler tidligt i morges, skyldtes en netværksfejl hos IBM.

Opdateret: Nets oplyser klokken 15.55, at Dankort-terminalerne virker igen.

Nets fremlægger nu mere information om det nedbrud, der har hærget landets Dankort-terminaler siden klokken 05.15 i morges.

"Det skyldes en netværksfejl hos IBM, og vi anbefaler derfor stadig, at terminalerne anvendes i offline mode," skriver Nets i en pressemeddelelse på virksomhedens hjemmeside.

Men selv om Nets nu har lokaliseret problemet og udpeger sin leverandør, IBM, som problemkilde, kan Nets stadig ikke fortælle, hvordan problemet opstod.

Nets: Det er vores ansvar
Selv om nedbruddet snart har varet det meste af mandagen, er det stadig yderst sparsomt med tekniske detaljer.

Er det IBM, der lavede opdateringen i morges, eller gjorde Nets det?

"Det er vores ansvar, så det er sådan set lige meget, hvem der har opdateret systemet i den sammenhæng," mener Ulrik Marchall, der er pressemedarbejder hos Nets.

Så Nets mener det er helt ligegyldigt, hvem der har lavet opdateringen, der har resulteret i nedbruddet?

"For os er det selvfølgelig ikke lige meget, men for brugerne af systemerne er det underordnet," vurderer Ulrik Marchall.

Så Nets vil ikke fortælle, hvem der har opdateret systemerne og skabt nedbruddet?

"Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har først lige fået det med IBM at vide lige nu," siger Ulrik Marchall.

IBM har sendt dette skriftlige svar til Computerworld:

"IBM er leverandør af de services til Nets der vedrører Dankortet. Vi har siden problemets start haft vores lokale og internationale eksperter på opgaven i tæt samarbejde med Nets for at løse problemerne. Den normale service på dankortet er nu genoprettet. Vi beklager dybt situationen og de gener det har medført i dagens løb," skriver Karsten Stokking, der er pressekoordinator hos IBM.

IBM ønsker ikke at kommentere nedbruddet yderligere.

Læs også:
Opdaterings-bøf hos Nets: Dankort-terminaler helt i sort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere