Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Lars Monrad-Gylling færdig som direktør i KMD

Lars Monrad-Gylling stopper som direktør i KMD. Læs her, hvad han nåede i 15 år på topposten for it-giganten.

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, er færdig som chef hos it-giganten.

Selskabet skriver i en presse-meddelelse, at Lars Monrad-Gylling har besluttet sig for at stoppe, efter at han har siddet på den absolutte toppost i 15 år.

Interview:
Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu 

Dermed er KMD gået i gang med at lede efter en ny person til den absolutte toppost som administrerende direktør i selskabet, der omsætter for knap fem milliarder kroner.

"I mine 15 år hos KMD har jeg set virksomheden undergå en forvandling fra at være en offentligt ejet it-leverandør til en moderne privat virksomhed. Jeg er stolt af KMD's udvikling i denne periode, og det har været spændende at være en del af," udtaler den afgående direktør i selskabets pressemeddelelse.

"Jeg forlader en virksomhed, der er stærk, både økonomisk og kommercielt. Tiden er nu inde til, at nye kræfter tager over, og jeg selv kan kaste mig over et nyt kapitel af mit liv," lyder det fra Lars Monrad-Gylling.

Milepæle i karrieren

Den nu 53-årige Lars Monrad-Gylling blev udnævnt til administrerende direktør i KMD tilbage i 1998.

Han har siden stået i spidsen for en lang række projekter, hvor kommunalsammenlægningen ved årsskiftet til 2007 må siges at være en af de største successer.

På den kommercielle front har Lars Monrad-Gylling desuden stået i spidsen for førnævnte privatisering af selskabet, der er gået fra at være kommunernes it-selskab til at blive solgt til først den ene kapitalfond, og siden er selskabet så solgt igen til en anden kapitalfond, Advent International, for 15 måneder siden.

Lars Monrad-Gylling efterlader med sit stop som direktør en virksomhed med mere end 3.000 ansatte.

Selskabets bestyrelsesformand, Léo Apotheker, giver blandt andet den afgående direktør disse ord med på vejen i pressemeddelelsen:

"Vi ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, der er blevet lagt i Lars' tid som administrerende direktør og ønsker ham alt godt fremover."

Lars Monrad-Gylling stopper definitivt som KMD-direktør, når der er fundet en afløser på posten, hvilket kan tage både uger og måneder.  

Du kan her læse et interview med Lars Monrad-Gylling om baggrunden for at stoppe i KMD.

Læs også:
[b]Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu
 

Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud

Kommuner havde 50 millioner - KMD krævede 300 millioner
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis