Mandagens aviser om it

Børn på 10 år spiller voldsspil i fritidsklubber. Overskud på analyser på internet. Tiscali-direktør siger undskyld. Finsk sikkerhedsfirma: Virus er et FN-anliggende. 3-direktør tager til genmæle.

Børn på 10 år spiller voldsspil i fritidsklubber

Børn helt ned til 10 år spiller voldelige computerspil som Counter-Strike i deres fritidsklub og på netcafeer, selv om spillene har en aldersgrænse på 16 år. Fritidsklubber og de fleste netcafeer vil ikke forbyde børn adgang til spillene, men mange fritidsklubber lader pædagoger teste dem selv, inden de installerer dem. Det er bare ikke tilstrækkeligt, mener lektor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at klubber og netcafeer som minimum bør overholde spillenes aldersgrænse. "Der er ingen, der kender de langsigtede konsekvenser af, at en hel generation drenge via realistiske voldsspil lærer, hvordan man rent teknisk slår ihjel med millimeterpræcision", siger han. Han bakkes op af formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann, som siger, at "pædagogerne skal lade deres egne vurderinger blive hjemme". (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Overskud på analyser på internet

Zapera.com, som har it-investeringsselskabet IVS som en af ejerne, fik 800.000 kroner i overskud sidste år. Direktør Lars Lund Nielsen fremhæver, at det er lykkedes at skabe tocifrede vækstrater, selv om analysemarkedet generelt har været faldene. Zapera.com har specialiseret sig i at udføre analyser over internet. (Erhvervsbladet)

Tiscali-direktør siger undskyld

Tiscalis nye direktør i Danmark, Serge Lupas, siger uforbeholdent undskyld til alle de kunder, som har været omfattet af det kaos, som internetleverandøren har været ramt af herhjemme. Ifølge Serge Lupas er forholdene for kunderne nu forbedret, men han har stedet en stor opgave med at genskabe selskabets renome. (Berlingske Tidende)

Finsk sikkerhedsfirma: Virus er et FN-anliggende
Det finske sikkerhedsfirma F-Secure mener, at computervirus og -orme i dag udgør så stort et problem, at FN bør træde til for at bekæmpe det. "Da jeg begyndte i denne branche for 14 år siden, kæmpede vi med en lille håndfuld virusser. I dag er der over 19.000 forskellige, og hastigheden og omfanget af deres ødelæggende indgreb på nettet har nået dimensioner, der for alvor gør det nødvendigt, at sagen bliver taget op på allerhøjeste sted," siger F-Secures chef for virusbekæmpelse, Mikko Hyppönen. (Berlingske Tidende)

3-direktør tager til genmæle

Den afgående direktør for mobilselskabet 3 i Danmark, Christian Jørgensen, tager til genmæle over for en lang række kritikere, der med teleanalytiker John Strand i spidsen har dømt selskabet til fiasko. Han koncentrerer sig om at vise danskerne, at 3G-telefonien er klar nu, og synes, at der skal mere fokus på, at mobilselskaberne investerer, hvad der svarer til en mindre Storebæltsbro i nye 3G-netværk. 3 havde ved udgangen af 2003 3.425 kunder, og det mener Christian Jørgensen er tilstrækkeligt til, at det går "ganske godt" for selskabet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere