Artikel top billede

Her er fem smarte trick til din iPhone og iPads browser

Med iOS 7 blev din browser forandret. Men har du fået styr på de nye funktioner?

Da Apple sidste år lancerede iOS 7, skete der nogle ganske dramatiske ændringer med din iPhones og iPads browser. 

På det kosmetiske plan ændrede en række knapper udseende, samtidig med at værktøjslinjen blev lys og transparent.

Men mange af kernefunktionerne i Safari ændrede sig også med overgangen til iOS 7. Eksempelvis smeltede adresselinjen og søgelinjen sammen, som mange brugere sandsynligvis også kender det fra Googles Chrome-browser.

Men selv efter tre måneders brug er vi stadigvæk mange, der endnu ikke helt har vænnet os til den nye udgave af Safari.

Derfor kommer her en kort guide til de nye Safari-funktioner.

1. Sådan søger du efter ord på siden 
Skulle du med iOS 6 søge efter et specifikt ord på en hjemmeside, kunne du bruge Safaris søgefelt og vælge ‘søg på denne side'.

Det kan være lidt sværere at gennemskue, hvordan du gør i iOS 7. Men fortvivl ikke.

Du skal blot skrive ordet ind i Safaris nye adresselinje, og når du indtaster søgeordet, vil der dukke en menu op, hvor du øverst vil se en række forslag til "google-søgninger", mens der nedenunder vil dukke et punkt op med overskriften "På denne side". Klikker på resultaterne under dette punkt, vil du kunne se de steder på siden, hvor dit søgeord optræder.

2. Luk alle vinduer - og surf privat

Det kan være drønforvirrende at have mange vinduer åbent i Safari på én gang. Især på iPhonens lille skærm.

Og det kan være endnu mere irriterende at skulle lukke alle vinduerne et for et.

Der er dog heldigvis en løsning, der gør det muligt at lukke alle vinduer på én gang.

På en iPhone skal du blot åbne Safari og trykke på "vis alle vinduer-knappen" i nederste højre hjørne. Det er den knap, hvor ikonet forestiller to forskudte firkanter.

Herefter skal du trykke på knappen "privat" nederst i venstre hjørne, og dernæst vælge "luk alle".

Som du muligvis allerede er klar over, giver "Privat-knappen" dig desuden mulighed for at surfe, uden at din internetfærden bliver lagret i browseren.

Få adgang til faneblade på andre enheder

3. Se åbne faneblade på ande enheder

Med iOS 6 introducerede Apple funktionen iCloud Tabs, der hurtigt giver dig adgang til browser-vinduer, som du har stående åbne i Safari på dine andre Apple-enheder. 

Eksempelvis kan du sidde og google et emne på din iPad eller Mac ved morgenbordet, før du tager på arbejde. Bagefter kan du så åbne fanebladene på din iPhone og fortsætte surferiet i bussen eller toget på vej til arbejde. 

Men med iOS 7 kan det være svært at finde dine iCloud Tabs, hvis du ikke lige ved, hvor du skal lede.

På iPhone skal du åbne Safari, klikke på "vis alle vinduer"-knappen. Herefteter skal du bladre ned igennem alle dine åbne vinduer, og nederst kommer du til de åbne faneblade på dine andre Apple-enheder. 

På en iPad fungerer det lidt anderledes. Her skal du blot klikke på det lille ikon i værktøjslinjen, der forestiller en sky. 

4. Savner du .com-knappen?

I tidligere udgaver af iOS dukkede der en .com-knap op på tastaturet, når du skulle indtaste en internetadresse. 

Nu er knappen forsvundet. Men den er dog ikke forsvundet helt. Den er i stedet erstattet af "."-tast. Holder du punktum-tasten nede, får du mulighed for at vælge mellem en række af de mest populære domæne-endelser. Eksempelvis .dk, .com og .org. Og vælger du at holde punktum-tasten inde i lidt kortere tid, bliver der automatisk indsat et ".dk". 

5. Få de bedste historier fra Twitter

"Delte henvisninger" er en helt ny funktion med iOS 7.

Her kan du, hvis du har en Twitter-konto, få overblik over alle de artikler, som bliver delt af de folk, du følger på Twitter. 

Det er en let genvej til nye og interessante artikler. Altså forudsat, at de folk du følger på Twitter rent faktisk deler interessante ting. 

På din iPhone finder du delte henvisninger ved at klikke på bogmærke-ikonet på værktøjslinjen i bunden af skærmen og herefter klikke på knappen med et @.

Læs også: 
Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone eller iPad 

Efter to uger: De her skjulte iOS 7-funktioner gør os glade  

Her er 10 simple og smarte trick til Chrome




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere