Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud

En stor millionaftale mellem it-giganten KMD og kommunernes it-selskab Kombit er indgået. Nu kan monopol-systemer for milliarder af kroner komme i udbud.

Kommunernes it-selskab Kombit har efter længere tids tovtrækkeri med it-giganten KMD indgået en aftale om bistand til at sende monopol-systemer for milliarder af kroner i udbud.

Den historiske aftale skal ikke bare sikre overgangen - men også sikre, at KMD, der historisk har siddet på monopol-systemer og tidligere var ejet af kommunerne selv, ikke bliver bedre stillet end andre i de kommende udbud.

"For Kombit har en gennemgående hovedoverskrift i forhandlingsforløbet været, at KMD ikke blev stillet bedre end de øvrige leverandører i forhold til de kommende udbud - det er lykkedes med denne aftale," skriver Kombit på dets hjemmeside.

Med aftalen sikres også den tidsplan, der er blevet lagt op til fra begyndelsen.

Monopolsystemer for milliarder

Monopolsystemer leveret af KMD indbringer årligt over en milliard kroner om året.

Besparelserne efter konkurrenceudsættelsen forventes at blive et tre-cifret millionbeløb til kommunerne.

Historisk har KMD leveret en stribe systemer til kommunerne, som kun it-giganten har været inde over.

Men siden er KMD blevet solgt, og kommunerne vil konkurrenceudsætte de mange systemer. 

Her er en oversigt over monopol-systemerne og en tidsplan for de kommende udbud.

Hvad angår økonomien i den netop indgåede udfasningsaftale, skriver Kombit:

"Således ligger økonomien i aftalen inden for rammen i monopolbruddets samlede business case."

"KMD's udfasningsopgaver har været vurderet af eksterne konsulenter, og efter et langt forhandlingsforløb ligger resultatet af aftalen nu inden for det indhentede skøn," står der videre.

Kæmpe priskløft

Computerworld er kommet i besiddelse af et brev, der beskriver den kæmpe priskløft, der har været mellem parterne.

Således forlangte KMD 300 millioner kroner, mens Kombit ville betale 50-60 millioner kroner.

Læs brevet i sin fulde længde her.

Hos Kombit ønsker man ikke at oplyse den konkrete pris, som man er nået frem til.

"Jeg kan ikke her komme ind på selve aftalen, men kan sige, at vi har indgået en hensigtserklæring med KMD, som vi er meget tilfredse med." 

"Kommunerne er orienteret om indholdet, og vi har inviteret leverandørerne til et informationsmøde den 30. januar, hvor vi vil orientere om aftalens indhold," lyder det i en kommentar fra kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard fra Kombit.

Hos KMD er man "på linje med Kombit glade for den indgåede hensigtserklæring".

"KMD ser indgåelsen af hensigtserklæringen som udtryk for en fortsat fælles vilje og ambition om at sikre, at kommunerne også i årene fremover har gode vilkår til at it-understøtte de kommunale kerneopgaver. Aftalen skaber sikkerhed for alle parter i det videre forløb, hvilket alle kan være tilfredse med," lyder det fra pressechef Christoffer Hellmann.

Han vil ikke nærmere ind på detaljerne i aftalen.

"Vi kan ikke komme ind på de nærmere detaljer i aftalen, men man kan ikke sammenligne den med de oprindelige tilbud."

"Der er tale om særdels omfattende systemområder, og siden tilbuddene blev afgivet, har Kombit og KMD været igennem en fælles proces, hvor krav er blevet skåret til, alternativer valgt fra, og nogen løsningselementer er gjort optionelle," forklarer han.

Ergo vil ingen af parterne ud med, hvilken pris aftalen er landet på.

Oprindeligt var planen, at udfasningsaftalen skulle have været på plads i november 2013 - men det lod altså vente på sig grundet de hårde forhandlinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere