Artikel top billede

Screenshot af forsiden af duckduckgo.com

Derfor strømmer brugerne til denne søgemaskine

Søgemaskine med ultrastram politik omkring brugernes følsomme oplysninger har fået massiv vækst efter Edward Snowdens efterretningsafsløringer.

Søgemaskinen DuckDuckGo nyder i øjeblikket stor succes og udfører i dag dobbelt så mange søgninger for hjemmesidens brugere i forhold til søgetallene for blot et halvt år siden.

I maj 2013 blev søgemaskinen brugt godt 54 millioner gange, mens det samlede søgeantal i december 2013 var på godt 117 millioner søgninger.

Det fremgår af hjemmesidens brugerstatistik, der samtidig viser, at særligt Edward Snowdens overvågningsafsløringer har hjulpet på søgemaskinens tilslutning.

DuckDuckGo sammenligner sig selv med søgegiganten Google, men adskiller sig blandt andet ved ikke at indsamle og dele personlige informationer om hjemmesidens brugere og ved ikke at filtrere og formidle søgningerne ud fra brugeranalyse.

Disse hændelser har løftet brugertilslutningen

På grafikken nedenfor ses udviklingen af søgninger siden offentliggørelsen af hjemmesiden i 2010.
Interaktiv statistik stammer fra DuckDuckGo's egen hjemmeside.

De enkelte punkter i grafen repræsenterer vigtige nedslagspunkter, der har medført en større brugertilstrømning for søgemaskinen.

Ud over Edward Snowdens NSA-lækager, der bragede derudaf i sommeren 2012, har DuckDuckGo's konkurrent Google også hjulpet hjemmesiden til at få større brugertilslutning.

Brugerne strømmede nemlig også til DuckDuckGo, efter at Google annoncerede, at Google-brugernes data skulle deles og analyseres på tværs af virksomhedens tjenester og services som eksempelvis Gmail, YouTube, Chrome, Picasa, Books og Wallet.

Googles ændrede privatlivsindstillinger kombineret med en ansigtsløftning af DuckDuckGo's hjemmeside mere end fordoblede antallet af søgninger på tre måneder.

Sådan fungerer DuckDuckGo

Når du lander på forsiden af DuckDuckGo, er der ikke den helt store grafiske forskel på denne og andre af alverdens gængse søgemaskiner. Den helt store forskel ligger dog under motorhjelmen.

Det store argument for DuckDuckGo er, at søgningerne kan udføres stort set anonymt.

Målet for skaberne af hjemmesiden har helt fra den spæde start i 2010 været at tilbyde et velfungerende alternativ til markedets andre store søgemaskiner, som netop lever af at høste og analysere de informationer, du automatisk videregiver, hver gang du trykker på søgeknapperne.

Det kunne eksempelvis dreje sig om registrering af din ip-adresse, cookie-tracking, hvilken browser og hvilket styresystem du bruger, samt hvilken hjemmeside, som du besøgte, inden du landede på søgemaskinen.

Hjemmesiden er skabt af Gabriel Weinberg, der holder hjemmesiden kørende med egne midler og reklamefinansiering.

Lang vej til toppen

Selvom DuckDuckGo i øjeblikket oplever større brugertilslutning, er der dog endnu et stykke vej op til verdens største, og nærmest altdominerende, konkurrent Google, der gennem hele 2013 blev brugt til at udføre 1,2 billioner søgninger. Det viser Googles egen opgørelse.

Til sammenligning blev der udført én milliard søgninger på DuckDuckGo i året 2013. Det betyder, at Googles søgemaskine dagligt udfører tre gange så mange søgninger, som DuckDuckGo laver på et helt år.

Læs også:

Her finder du otte søgemaskiner der kan slå Google

Træt af Google? Her er otte alternativer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis