Artikel top billede

Banket i bund: Pc-salget rasler ned

Forbrugerne vender pc'en ryggen og kigger i større og større grad mod tablets, når der investeres i ny elektronik. Se hvor galt det står til med computersalget.

Salget af den gode, gamle pc skraber bunden og sætter ny kedelig bundrekord. Det fortæller analysehuset Gartner til IDG News Service.

I salgsåret 2013 faldt salget med godt ti procent set i forhold til 2012, hvor alle markeder, med undtagelse af det japanske, købte færre pc'er.

Ifølge analysehuset sker faldet på grund af forbrugernes forandrede købsvaner, hvor det i dag er tablets, som nu er førstevalget for specielt nye elektronikforbrugere.

"Stærk vækst på tablet-markedet havde en negativ indvirkning på pc-salget," fortæller Gartner analytikeren Mikako Kitagawa.

Producenterne leverede godt 316 millioner pc'er til de internationale markeder i 2013.

Gartner: Pc'en skubbes til side for tablets
Det store fald skyldes ifølge Gartner den nye generation af forbrugere, som foretrækker helt andre enheder end den klassiske pc.

"På vækstmarkederne er den første tilsluttede enhed for forbrugerne sandsynligvis en smartphone, og deres første computerenhed er en tablet," siger Mikako Kitagawa til IDG News Service.

Salget i 2013 er, ifølge Gartner, ikke set dårligere siden finanskrisens udbrud i 2008.

Sådan ser det ud for producenterne
Giganterne HP og Lenovo har gennem 2013 været så godt som side om side, i kapløbet om førerpositionen på det globale marked.

Grafikken fra IDC illustrerer markedsandelene blandt de store pc-producenter.

"HP oplevede en tilbagegang på 7,2 procent i fjerde kvartal," skriver IDG News Service.

Dell holdt sig til tredje position og tegnede sig for 11,8 procent af markedet. Virksomhedens fokus er nu ikke kun på det professionelle pc-marked, men også på forbruger-pc'er især på nye markeder.

Placeringerne til Acer og Asus er forblevet uændret i forhold til senere år, hvor begge selskaber har haft mere fokus på tablets.

Læs også:
Dansk pc-salg rasler ned: Her er den store taber

Dramatisk nedtur for pc-salget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere