Artikel top billede

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Både Microsoft Office 365 og Google Apps for Business er blevet kraftigt forbedret over de senere år. Se her, hvilken leverandør der er bedst til at levere it som en cloud-service i 2014.

Computerworlds kolleger på det amerikanske Infoworld bragte i sommeren 2011 en test af Office 365 og Google Apps, der er de to selskabers bud på, hvordan mail og produktivitets-applikationer kan leveres som cloud-services.

Siden dengang har begge selskaber haft travlt med at forbedre deres løsninger, føje en stribe nye funktioner til og i det hele taget sikre, at løsningerne er bedst rustet til en fremtid, hvor cloud vil være udgangspunktet, ikke alternativet, for størstedelen af kunderne.

"Dengang virkede Office 365 som en sammenblanding af Office 2000 og Exchange Server, med lidt ekstra godbidder ved siden af. Nu er det rigere, mere glidende, tættere integreret - og et af Microsofts store indtjenings-områder," skriver Infoworld, der nu igen bringer en længere test af de to cloud-løsninger.

"Ændringerne i Google Apps er som en direkte kontrast mere subtile. Det er fortsat en lille, let, billigere en-størrelse-passer-til-alle sag. Jeg har set signifikante fremskridt i forhold til fil-kompabiliteten med Office og nogle få nye funktioner, men Google har stadig den minimalistiske tilgang," skriver anmelderen fra Infoworld.

De store nyheder

I den nye test fremgår det, at en af de største nyheder i Office 365 er, at løsningen nu kommer med Office 2013, der ifølge Inforworld spiller bedre sammen med cloud og mobile devices.

"Der er vigtige funktioner, der gør Office 2013 touch-venligt, ligesom der er mere grundlæggende ændringer, der får det til at fungere bedre sammen med resten af Office 365."

Mediet hæfter sig også ved Skydrive Pro, sikkerhedsfunktioner og administrator-muligheder som nogle af de områder, hvor Office 365 er blevet forbedret over de seneste par år.

"Mens du har behov for en højere eksamen i Office for at kunne følge med i ændringerne i Office 365, så bevarer Google Apps med langt færre muligheder sit slanke, klare fokus." 

"Afhængig af din forkærlighed og dine behov kan dens slanke natur være det største salgsargument eller dens akilleshæl," skriver Infoworld om Google-løsningen. 

Google har dog også føjet en del nye funktioner til sin løsning over de seneste par år - blandt andet Hangouts, et redesign af Gmail og bedre deling af Google Dokumenter med ikke-Google-brugere, ligesom administrator-delen har fået et løft.

Her er dommen

Infoworld hæfter sig også ved de forskellige vilkår omkring privacy, de to løsninger repræsenterer.

Det skal her nævnes, at danske brugere med fordel kan dykke lidt ned i nogle af de udtagelser og afgørelser, der har været her i landet omkring datalovgivningen ved brug af de forskellige cloud-løsninger.

Læs mere om det her.

Da Infoworld bragte sin 2011-test, fik Office 365 den samlede karakter 8,1, mens Google Apps opnåede karakteren 7,7.

Også i den nye test skriver Infoworld, at det er et tæt kapløb, selv om løsningerne er ret forskellige.

"For store virksomheder med strikse data-kontroller og komplekse, forskelligartede driftsområder, har Office 365 ikke nogen konkurrent."

"For en organisation med mindre stringente krav og en vilje til at bryde med den komplette kompabilitet med Office-dokumenter tilbyder Google Apps et godt, ikke dyrt og pålideligt alternativ," lyder det blandt andet i konklusionen.

"Jeg vil godt vædde med, at Google Apps for de fleste mindre og mellemstore virksomheder er betydeligt billigere - men det er ikke sikkert, at den kan det, som du har brug for. Der er en grund til, at Office 365 klarer sig godt i store virksomheder." 

Her er konklusionen

Med udgangspunkt i det tildeler Infoworld i den nye test Office 365 den samlede karakter 8,5.

Google Apps lander i denne omgang på karakteren 8.0.


IBM har i øvrigt også et bud på et alternativ til Office 365 og Google Apps - læs vores test af IBM Smartcloud for Social Business her.

Læs også analysen af, hvorfor det er Office 365 der - indtil videre - har nuppet de fleste kunder her i Danmark. Den artikel finder du her.

Læs også:

Før du flytter til Office 365 og Google Apps: Det skal du huske

Trin for trin: Sådan migrerer du til en cloud-løsning

Derfor vinder Microsofts Office 365 over IBM og Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer