Artikel top billede

It-firma hev politiet i retten: Men tabte halv million

En dansk it-virksomhed hev politiet i retten for at få erstatning i omstridt it-udbud, men tabte og må betale en halv million kroner.

Det blev en dyr fornøjelse for dansk it-virksomhed at hive politiet i retten.

For Østre Landsret har i en afsagt dom bestemt, at firmaet Finn Frogne A/S skal betale en halv million kroner i sagsomkostninger til Rigspolitiet.

"...Finn Frogne A/S skulle betale 500.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Rigspolitiet, idet selskabet, der havde anlagt sagen på baggrund af klagenævnets kendelse, måtte anses for den overvejende tabende part," hedder det på rettens hjemmeside.

Selskabet havde hevet Rigspolitiet i retten, efter at en kendelse i Klagenævn for Udbud var faldet ud til it-virksomhedens fordel.

Sagen drejer sig om det såkaldte SINE-projekt, hvor der i øvrigt også verserer to andre retssager.

Læs mere om det her.

Konkret drejer selve Frogne-sagen sig om, at Termas kontrakt i forbindelse med SINE blev nedjusteret og ændret - uden at have været sendt i genudbud. 

Oprindeligt var opgaven stillet op til at have en værdi i omegnen af en halv milliard kroner inklusiv optioner.

Men i stedet endte Terma-kontrakten med en værdi på 85 millioner kroner, hvoraf 35 millioner kroner vedrørte 12 radio-dispatches og resten vedrørte to centrale server-farme. 

Den ordre ville have været interessant for Finn Frogne A/S, er selskabets pointe omkring det manglende genudbud. 

Ikke grundlag for ophævelse

Men ifølge Landsretten er der ikke grundlag for "...at erklære forligsaftalen (kontrakten med Terma, red) uden virkning, da Rigspolitiet forinden indgåelsen af forligsaftalen havde fulgt fremgangsmåden i håndhævelseslovens § 4 og herunder offentliggjort en bekendtgørelse om, at man agtede at indgå forligsaftalen".

Sagt lidt firkanktet: Det var mildt sagt ikke en køn proces omkring kontraktindgåelsen og nedjusteringen med Terma. Men der er ikke belæg for at straffe kunden i form af en ophævelse af aftalen.

Læs mere om sagen her.

Peter Carpentier: Intet nyt
Hos den indklagede part, kunden, lader der naturligvis til at være glæde over dommen.

"Østre Landsret kommer frem til samme resultat som Klagenævnet for Udbud tidligere var kommet frem til, så for så vidt er der ikke noget nyt i sagen," lyder vurderingen fra sekretariatschef Peter Carpentier fra Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation til beredskabsinfo.dk.

"Jeg noterer dog med tilfredshed, at Østre Landsret ikke fandt grundlag for at erklære den indgåede aftale uden virkning. Det betyder, at politiet kan køre videre med den radio-dispatchløsning, der er leveret af Terma A/S. Samtidig bør det bemærkes, at Østre Landsret anser Finn Frogne A/S som den overvejende tabende part i sagen, hvorfor Finn Frogne A/S skal betale 500.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Rigspolitiet", udtaler han videre.

Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation er i dag ansvarlig for drift og udvikling af SINE, oplyses det.

Direktør Kaare Frogne fra Finn Frogne A/S har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere