Artikel top billede

Hostingforening luger ud i medlemsskaren

Skrappe krav til certificering har tvunget en stribe it-virksomheder til at forlade brancheforening. "Vi er ikke en kaffeklub," lyder det fra foreningen.

Skarp selvjustits i den kun to år gamle Brancheforening for It-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH) har tvunget en god håndfuld medlemsvirksomheder til at forlade foreningen.

Da BFIH blev stiftet i slutningen af 2011, var det erklærede formål at hæve kvaliteten af hosting-leverandørernes ydelser og luge ud blandt såkaldt mindre seriøse udbydere på markedet.

Hjørnestenen i det arbejde er en certificeringsordning baseret på blandt andet tekniske kompetencer inden for informationssikkerhed, fysisk sikkerhed, drift og beredskab. Certificeringen stiller desuden krav til åbenhed om virksomhedernes økonomi og kvaliteten af deres serviceniveau.

Kravet har været, at nye medlemmer senest et år efter at have meldt sig ind skulle leve op til certificeringskravene. Uden certificering annulleres medlemskabet af foreningen.

Og kravet var alvorligt ment. Over det seneste år har en række virksomheder mere eller mindre frivilligt forladt BFIH på grund af manglende certificering.

For bare et halvt år siden kunne man på BFIH's hjemmeside finde en medlemsliste på 40 virksomheder. Det tal er i dag barberet ned til en hård kerne på 25, som alle er certificeret. Et mindre antal af foreningens medlemmer er dog på vej til at blive certificeret indenfor den nærmeste fremtid.

Men ud af de 15 virksomheder, som er forsvundet fra listen, er mindst syv ifølge Computerworlds oplysninger blevet bedt om at trække sig på grund af manglende evne eller vilje til at tage den krævede certificering.

"Udfordringen er, at vores certificering ikke bare er noget, man betaler sig fra. Det kræver noget af organisationen og ledelsen. Det er med til at sende et tydeligt signal om, at BFIH ikke er en kaffeklub, som brancheforeninger ofte ender med at blive. Certificeringen er grundig og tidskrævende," siger Niels Reinau.

Han understreger, at døren fortsat er åben for nye medlemmer - også de hosting-virksomheder, som har forladt BFIH af den ene eller den anden grund.

"For os er det ikke et spørgsmål om at lave en elitær gruppe. Alle kan blive medlem, så længe de vil hjælpe med at hæve niveauet for it-hosting ydelser i Danmark," siger Niels Reinau, der ud over sin bestyrelsespost i BFIH til daglig arbejder som produktdirektør hos DanDomain.

"Der skal bare være ensartede krav. Og så længe virksomhederne overholder reglerne og har en god økonomi og er transparente over for deres kunder, er det ikke størrelse, der er afgørende, men om de leverer en god kvalitet," slutter han.

Korrigeret 9. januar klokken 9.30. Denne artikel indeholdt oprindeligt navne på en række virksomheder, som endnu ikke har opnået BFIHs certificering. Nogle af virksomhederne er på vej til at blive certificeret indenfor den nærmeste fremtid.

Læs også:

Hosting-forhandlere vil holde sorte får ude




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere