Artikel top billede

Foto: Asger Mortensen

Hædret virksomhed sluger lille dansk it-specialist

Den prisbelønnende netværksleverandør Conscia med Mogens Bransholm i spidsen har opkøbt et lille it-firma, der kan noget helt specielt.

It-virksomheden Conscia har opkøbt en lille dansk specialist i mobility.

Det bekræfter Conscias administrerende direktør Mogens Bransholm over for Computerworld.

"Det er korrekt. Vi har købt virksomheden Mobility Architects, fordi deres speciale inden for rådgivning om mobility bliver stadig vigtigere for os," fortæller han.

Mogens Bransholm forklarer, at som netværksleverandør bliver man også ramt af mobility-bølgen, hvor virksomheder skal have snart sagt alle typer af mobile devices koblet på netværket.

"Hertil hører en del overvejelser om, hvordan man smartest og mest sikkert griber det an," forklarer direktøren.

Det er da også netop dette område, som den fire mand store mobility-virksomhed Mobility Architects er specialister i.

Opkøbet fandt sted i december, og nu flytter de fire mand over til Conscia.

To-cifret millionbeløb og kunder

Mogens Brandsholm ønsker ikke at oplyse købssummen.

Kigger man på de seneste regnskaber for mobility-virksomheden, røber de en omsætning på små 10 millioner kroner i 2011, men i de senere regnskaber oplyses ikke omsætningen.

Imidlertid har bruttofortjenesten været på henholdsvis 5,3 millioner og 5,7 millioner kroner de sidste par år.

Samtidig skriver selskabets ledelse i det seneste regnskab, at der er indgået aftaler med 12 nye kunder.

I forvejen kan man se, at selskabets kunder tæller Skat, Arriva, Aarhus Kommune, Nykredit og Novo Nordisk.

Conscia er i øvrigt flere gange blevet kåret i Computerworlds Top 100-analyse over branchens dygtigste virksomheder.

Ligesom det skulle være en meget god it-arbejdsplads for de ansatte.

Læs mere om det her

Mobility Architects fortsætter som selvstændig forretningsenhed i Conscia og får repræsentanter i både ledergruppe og salgsledelse, oplyses det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere