Bundlinjen.
Sådan lyder svaret sandsynligvis fra rigtig mange direktører, når de skal pege på det enkeltstående vigtigste tal i deres regnskab.
Samtidig er det også et tal, hvis udvikling over tid får meget opmærksomhed.
I en stor Computerworld-analyse indgår tallet også. Læs om analysen her.
En af Danmarks største it-vækstanalyser
Hele analysen tager udgangspunkt i Computerworlds brancheguiden, der indeholder over 1.000 danske it-virksomheder.
Ud fra den bruttoliste er trukket regnskabsdata for alle virksomhederne via Dansk Regnskabsanalyse.
Alle it-firmaer, der har øget deres indtjening det forgange år, er altså at finde på vækst-listen. En bundgrænse er dog sat ind.
Men for ikke at have et alt for endimensionelt syn på vækst, kigger vi også på et mere traditionelt tal:
Nemlig vækst i omsætningen.
Vækst i omsætning
Omsætningstallet fortæller naturligvis en masse om, hvor mange flere produkter, der er skubbet over disken.
Men kritikken af dette vækstmål er ofte, at selv firmaer med meget stor vækst i omsætningen kan slæbe rundt med gevaldige underskud på bundlinjen.
Tilbage står dog, at it-virksomheder med vækst i omsætningen alt andet lige har kapret større ordrer og typisk udgør en større andel af markedet.
I listen herunder finder du alle de it-virksomheder, der har præsenteret vækst i omsætningen i år.
Den gyldne vækst-trekant
Vækst i indtjeningen
Årets resultat af primær drift sat over for sidste års ditto.
Vækst i omsætningen
Årets nettoomsætning sat over for sidste års ditto.
Vækst i antal ansatte
Årets antal medarbejdere sat over for sidste års ditto.
Du kan også se en fuld version her: http://issuu.com/idgdanmark/docs/brancheguide_v__kstkomet_2013_-_lis