Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Brugere klager: Store problemer efter Windows 8.1-opdatering

Brugere frustrerede over Windows 8.1, der giver problemer i en af Microsofts vigtigste services.

I takt med at rigtigt mange Microsoft-brugere i de seneste måneder har opdateret til Windows 8.1, har antallet af indløbne klager og problemer med opdateringen taget til.

Det gælder ikke mindst klager over, at Windows 8.1-opdateringen giver problemer i Microsofts storage-tjeneste SkyDrive.

Således findes der allerede nu mere end 120 separate tråde i Microsofts eget SkyDrive-community om problemer med opdateringen.

Andre steder i Microsofts online-community er der sideløbende åbnet tilsvarende tråde om problemerne. Det samme gælder for forskellige tredjepart-fora.

De fleste af trådene er fortsat aktive, mens blot enkelte ser ud til at have modtaget svar fra moderatorerne i Microsoft-communitiet.

Mange problemer

Microsoft lancerede Windows 8.1 i oktober.

Kort tid efter begyndte det at strømme ind med meldinger om problemer med opdateringen.

Det kan du læse mere om her: Kuk-kuk i opdateringen: Windows 8.1 giver problemer.

Der var blandt andet problemer med fejl-meddelelser, dårlig performance, problemer med at oploade filer, mistede foldere og dokumenter samt synkroniserings-problemer - inklusive pludseligt opståede loops.

Microsoft oplyser i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at selskabet er "opmærksom på, at et mindre antal personer diskuterer disse emner i fora."

Derfor er SkyDrive så vigtig for Microsoft

Selskabet forsøger at løse de individuelle problemer med de pågældende, hedder det.

"For langt de fleste brugere af Windows 8.1 og SkyDrive fungerer det godt," lyder det fra Microsoft. Den holdning deler de ramte brugere imidlertid ikke.

Noget rod

"SkyDrive med 8.1 er klart noget rod. Langt de fleste har problemer i et eller andet omfang," lyder det fra en bruger.

Det underbygges af det store antal tråde og deres mange brugere.

Det cloud-baserede SkyDrive er i de senere år blevet et stadig vigtigere produkt for Microsoft, der er i fuld gang med en stor transformation fra at have været leverandør af desktop-applikationer til at blive leverandør af cloud-baserede services.

Her er SkyDrive den underliggende cloud-baserede storageløsning til Windows, Office og andre af selskabets helt store, forbruger-rettede produkter.

Computerworld besøgte for nylig Microsofts gigantiske datacenter i Dublin, Irland, hvor selskabet hoster sin enorme sky.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter - kom med inden for bag murene.

Har du også oplevet problemer med Windows 8.1 og SkyDrive? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Sådan undgår du faldgruberne i Windows 8.1

Frustrerede brugere: Windows 8.1 ødelægger vores computere

Her er læren af Windows 8.1: Sådan kan du undgå kaos næste gang

Windows 8.1 kan få din mus til at flippe ud

Sådan slipper du for startskærmen i Windows 8.1

Windows 8.1 sender netbank i sort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere