Artikel top billede

Han forudså fremtiden: De her ting kommer til at hitte nu

Som den eneste læser ramte han 11 rigtige på årets it-tipskupon, hvor man skulle forudse fremtiden. Mød Dennis Haagensen og få hans bud på, hvad der kommer til at ske i 2014.

Som den eneste læser forudså Dennis Haagensen, at Microsoft købte Nokia, at elbilfirmaet Better Place gik konkurs, og at Samsung lancerede en Galaxy S4 med en skærm større end 4,8 tommer.

På sidste års it-tipskupon fik han 11 rigtige ud af 13, da det gjaldt om at forudsige begivenheder i it-verdenen.

Flere end 700 læsere deltog i konkurrencen, og de nærmeste konkurrenter havde blot ni rigtige.

It-tipskuponen var dog også særlig lumsk, da den bød på adskillige overraskelser.

Med sine 11 rigtige endte Dennis Haagensen som en suveræn vinder og scorer dermed præmien, som består af en Razer Taipan-mus og Razer DeathStalker Expert Gaming Keyboard.

De har en samlet værdi af cirka 1.000 kroner.

Nye og større iPad-modeller

Det er dog ikke alt, som han kan forudsige, og han er lidt rundforvirret, da Computerworld fanger ham på mobilen:

"Jeg ved ikke, om jeg er synderlig overrasket over resultatet. Jeg er mere overrasket over at have vundet, for jeg kan slet ikke huske konkurrencen", forklarer Dennis Haagensen.

Han er 36 år og arbejder til daglig i radio- og tv-branchen, og han er derfor vant til at følge med i it-udviklingen og har gjort det i årevis. Han fik sin første pc tilbage i 1994, dengang modefarven var beige.

Men hvad forventer Dennis Haagensen, at der vil ske næste år i it-verdenen:

"Jeg tror, at vi kommer til at se nye iPad-modeller med 12 tommer skærme," forklarer han og er dermed på linje med nogle af de rygter om større tablet-pc'er fra Apple, som er begyndt at simre på nettet.

Samtidig forventer han, at wearable gadgets efterhånden vil blive et hit.

Men det bliver næppe alle produkter:

"Når Google Glass kommer, bliver det stort. Desværre tror jeg ikke, at 3D-briller som Oculus Rift til pc vil slå igennem. Google er exceptionel til at markedsføre sig, og Google Glass er et produkt, der ikke ser fuldkommen nørdet og geeket ud i forhold til så mange andre hovedmonterede gadgets, som har været på markedet," forklarer Dennis Haagensen.

Du kan se sidste års tipskupon her. Dennis Haagensen svarede rigtigt på alle spørgsmål på nær nummer 9 og nummer 11.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere