Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

Dansk CSC-chef stopper efter uenighed

Central dansk CSC-chef stopper efter uenighed.

Jens Schmidt, der er director for Public Sector hos CSC i Norden, stopper.

Det bekræfter han over for Computerworld.

"Jeg er teknisk set stadig ansat i CSC, men jeg har i august i år aftalt, at jeg stopper i selskabet," skriver han i en mail til Computerworld.

"Årsagen er uenigheder mellem mig og CSC's ledelse om konkrete og principielle forhold, som gjorde, at det ikke var ønskeligt, at jeg fortsatte," forklarer han videre.

Kan du uddybe, hvad uenighederne drejer sig om? 

"Det drejer sig om ret basale ting, som der på nuværende tidpunkt ikke er grund til at gå i detaljer med offentligt," svarer han.

Dog oplyser han, at der ingen sammenhæng er med hackersagen, hvor en af CSC's storkunder, Rigspolitiet, fik hacket data.

CSC store offentlige kunder

Jens Schmidt har haft ansvaret for de offentlige kunder.

Her har han skullet udtale sig til pressen i flere forskellige sager, der har haft offentlighedens interesse.

Blandt andet i forhold til hackeres indtrængen i CSC-systemerne, der altså førte hackerne videre ind til Rigspolitiets følsomme data.

Men også i forbindelse med it-skandalen Polsag, som blev skrottet, efter at politiet havde brugt en halv milliard kroner på det, måtte Jens Schmidt ud og forklare selskabets holdninger.

Ligesom han for nogen tid siden i forbindelse med beskyldninger fra storkunden Skat måtte på banen.

Skat følte sig bevidst ført bag lyset i forbindelse med et større it-projekt, der var opstået problemer med.

Jens Schmidt har tidligere i sin karriere arbejdet hos blandt andre Nokia, Scnajour, Rambøll og Oracle.

Ifølge hans Linkedin-profil begyndte han hos CSC i juli 2011.

CSC's administrerende direktør, Jørgen Jakobsen, bekræfter, at Jens Schmidt fratræder "efter gensidig aftale", men ønsker ikke at oplyse mere om det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer