Artikel top billede

De selvkørende biler rykker mod Danmark

Volvo vil om få år sende 100 førerløse biler ud på vejene. Læs her, hvordan robotbilerne finder rundt, og hvorfor du endnu ikke kan tage hænderne helt fra rattet.

I 2017 skal der være 100 selvkørende biler på offentlige veje i den svenske by Göteborg, der ligger på nogenlunde samme breddegrad som Skagen og godt 200 kilometer fra København.

Sådan lyder meldingen fra den svenske bilfabrikant Volvo ejet af kinesiske Geely Automobile. Volvo er gået sammen med den svenske trafikstyrelse, Lindholmen Science Park og Göteborgs bystyre om konceptet 'Drive me', der skal eliminere trafikulykker med dødelig udgang.

Sådan kører de

Derfor vil Volvo i de kommende år videreudvikle sin SPA-arkitektur (Scalable Product Architecture) til sin XC90-model, således at der inden for fire år er 100 selvkørende biler, der kan fragte passagerer rundt i typiske pendler-områder som motorveje og trafikpropper i og uden for Göteborg. 

Dermed bliver Sveriges næststørste by et levende laboratorium for Volvos 100 selvkørende biler, der vil kombinere software og andre komponenter fra en række leverandører, som skal samles i Volvos eget bil-system.

Blandt andet vil Volvo selv stå for algoritmerne, der styrer styringen af bilen, bremserne og motorkontrollen.

Det skriver Computerworlds britiske søstersite CIO.

Cloud i bilen

Når Volvoerne selv skal finde rundt på gader og stræder, bliver bilerne udstyret med radarer og kamerateknologi til registrering af bilens omgivelser.

Samtidig bliver bilen fodret med de seneste kortinformationer fra Volvos cloud til at finde vej i det svenske.

Den svenske bilfabrikant erkender dog ud fra tests, at trods den nyeste teknologi bliver bilerne ikke i stand til at køre helt af sig selv fra hjem til arbejde allerede i 2017. Eksempelvis skal bilisten selv styre uden om fodgængere i bymidten. 

På andre og mere forudsigelige strækninger forklarer Volvo, at der her gerne skulle være tid for føreren af bilen til at snuppe en kop kaffe og læse avis, mens bilen kører sig selv fremad mod målet uden nødvendigvis at have menneskelige hænder på rattet.

Ud over Volvo har blandt andre Google længe arbejdet på en selvkørende bil, mens andre bilfabrikanter som General Motors og Nissan også er på vejbanen med robotstyrede biler. 

Nissan hævder eksempelvis, at selskabet fra 2020 vil sælge en række forskellige selvkørende biler, som vil få en 'realistisk pris for forbrugerne', mens General Motors vil forsøge at gøre den legendariske Cadillac selvkørende allerede om to år.

Læs mere:
Nu kan du få elektronisk rat i din næste bil

Test: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere