Artikel top billede

Så mange bruger Windows XP - og får snart problemer

Afstemning afslører, hvor mange arbejdspladser der fortsat anvender pc'er med Windows XP.

I sidste uge advarede en Forrester-rådgiver de virksomheder, der fortsat er afhængige af Microsofts aldrende Windows XP.

Windows XP-supporten ophører nemlig den 8. april næste år:

"Efter denne dato stopper Microsoft med at frigive sikkerheds-patches til det 13 år gamle operativsystem, en skræmmende situation for organisationer, der stadig er afhængige af XP," lød det fra Forrester.

Rådgivningsfirmaet vurderer, at der i den gennemsnitlige organisation fortsat er omkring 20 procent af maskinerne, der kører med XP.

Computerworld spurgte ved samme lejlighed læserne: "Er der stadig pc'er med Windows XP på din arbejdsplads?"

Her er resultatet af afstemning

525 læsere har indtil videre deltaget i afstemningen, der afslører en fortsat meget høj udbredelse af Windows XP.

Hele 33 procent svarer "Ja, vi har en del XP-maskiner," og yderligere 25 procent siger "Ja, men det er meget få maskiner."

Hos 38 procent af læserne lyder svaret "Nej, XP er fortid hos os."


Forrester har peget på, hvilke problemer man kan møde efter den 8. april, hvor Microsoft stopper med at supportere XP, der allerede i dag betyder 21 gange højere risiko for at blive ramt af malware end Windows 8.1: 

"Når Microsoft giver slip på XP, kan du forvente, at mange af antivirus-leverandørerne langsomt begynder at mindske indsatsen med at beskytte disse systemer."

"De fleste tredjeparts-leverandører af applikationer vil formentlig også ophøre med at lappe deres software, hvilket giver perfekte vilkår for hackere."

Så sent som i sidste uge advarede Microsoft om en sårbarhed, som gør det muligt for en hacker at op-skalere rettigheder i Windows XP.

Ifølge Danske Medier Researchs (tidligere FDIM) seneste statistik over operativsystemer ligger Windows XP fortsat på en markedsandel på mere end syv procent i Danmark.

På globalt plan er XP-udbredelsen endnu højere. Seneste opgørelse fra Net Applications viser, at Windows XP i november lå på en global markedsandel på mere end 31 procent.

Til sammenligning lå Vista på godt 3,6 procent, Windows 7 på 46,6 procent og Windows 8 på omkring 6,7 procent.

Læs også:

Snart opstår skræmmende situation med Windows XP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis