Artikel top billede

Server-bommerter forsinkede vigtigt it-system i tre år

It-system hos politiet blev forsinket i tre år, blandt andet fordi man tog fejl af server-behovet. Læs om alle problemerne her.

Underdimensionerede servere, forsinkelser på søgefunktioner og bøvl med filformater resulterede i, at Rigspolitiets it-system Raven blev forsinket i tre år.

Systemet, der håndterer indhentede teledata fra de danske teleselskaber, skulle have været i luften i 2007.

"Basale elementer ville skulle sættes i drift med udgangen af 2. kvartal 2007, og de udvidede funktionaliteter‎ nogle få måneder efter," fremgår det af et mødereferat mellem Rigspolitiet og leverandøren.

Men i stedet måtte systemet gennemgå en længere ombygning for endeligt at komme i drift i 2010.

Det viser en række dokumenter, som beskriver leveringsprocessen mellem leverandør og Rigspolitiet, som Computerworld har indhentet via aktindsigt.

Undervurderede server-belastningen
Navnet på leverandøren er undtaget fra aktindsigten, men af dokumenterne fremgår det, at leverandøren og Rigspolitiet undervurderede, hvilken belastning server-systemerne ville blive udsat for.

I september 2007 blev det besluttet, at selve hardware-platformen skulle bygges op omkring to Fujitsu Siemens FSC RX200-servere med to gigabyte ram, Windows 2003 server og MSSQL som databaseplatform.

Men allerede tre måneder efter går det i december op for begge parter, at serverne er underdimensionerede.

"Fritekstsøgning og kategoriseret søgning giver væsentlig mere disk aktivitet, det gamle setup ikke kunne matche. Derudover har vi overført mere RAM fra den frie database-server til den anden for at teste," skriver leverandøren i en redegørelse til Rigspolitiet.

Leverandøren søger hjælp hos producenten
Systemet får derefter lov til at ligge i juleferien, men primo januar er det ifølge leverandøren "blevet hverdag igen, og dermed tid til atter at forholde sig til dagligdagens udfordringer."

Den hemmelige leverandør har så store udfordringer med databaserne, at man vælger at få problemet vurderet hos Microsoft, som udvikler MSSQL-databaseproduktet, der elegant fortæller leverandøren, at systemet simpelthen er underdimensioneret.

"Hvis man ønsker data indekseret [...] skal ens hardware være gearet til dette," skriver Microsoft tilbage til leverandøren, der efterfølgende fortæller Rigspolitiet, at det vil tage syv uger at implementere mere RAM i serverne.

Store mængder af teledata skabte hovedbrud

Manglen på ram skyldes primært, at MSSQL-databaserne indeholder så store mængder af teledata, at systemet slet ikke kan følge med.

Leverandøren foreslår derfor, at en del af database-funktionaliteten helt ændres.

"Overvej at have to databaser, som kører på det samme hardware. Én database skal bruges til daglig brug, og en "Stand by" database, hvis I pludselig får behov for at køre X millioner sessioner ind i en database hurtigt."

Computerworld har tidligere skrevet, hvor mange teledata de danske politikredse suger ud af teleselskaberne. Du kan få overblikket over mængderne her.

Forsinkelse på teledata-filformat
Ud over underdimensioneret hardware havde Rigspolitiet også problemer med at få specificeret præcist, hvilket format de danske teleselskaber skal bruge, når de loggede tele-data skal udleveres.

"Det er aftalt mellem parterne, at leveringsterminen [...] er rykket til første juli 2007 grundet forsinkelse af endeligt XML-format," skriver Rigspolitiet.

Men problemet, der blev identificeret i 2007, er i dag stadig ikke løst. Teleselskaberne afleverer nemlig sine tele-data lige nøjagtigt som det passer dem.

"De enkelte udbydere kan levere data i det format, de finder mest velegnet," fortalte sektionsleder ved Rigspolitiets Telecenter Karsten Brinkmann Pedersen til Computerworld i februar.

Politiet oplever ligefrem, at samme selskab leverer flere forskellige formater.

Læs også:
Få overblikket: Disse teledata snager politiet i

Kaos hos politiet: Overvågningsdata roder rundt

Så meget har politiets lognings-system kostet

Live-data: Så massivt overvåges danskerne netop nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere