Artikel top billede

Microsoft om kritik: Vi har da et team på sagen

Microsoft svarer på flere kritikpunkter om sine online-regler, som fem danske testpersoner har peget på. Software-gigantens fremhæver blandt andet, at der sidder et et team og toptuner reglerne.

Fem danske testpersoner falder ikke ligefrem i svime over, hvordan Microsoft har opstillet og formuleret sine regler for, hvad man må og ikke må på it-gigantens online-tjenester.

Det afslører en brugervenlighedstest.

Microsoft hilser kritikken velkommen, og i lighed med Facebook og Google svarer verdens største softwareselskab per mail:

"Vi forstår godt, hvorfor emnet fortsat er interessant og det er noget, som Microsoft hele tiden har for øje," forklarer softwareselskabets danske advokat Anne Ermose.

Hun forklarer, at Microsoft prioriterer formuleringen af selskabets servicevilkår meget højt.

"Vi har et team af folk siddende, som udelukkende beskæftiger sig med netop dette, og som løbende sørger for at implementere brugernes feedback," lyder det fra Anne Ermose.

Svært at ændre juraen

At ændre opsætningen og formulering af reglerne er dog ikke så ligetil, fortæller Anne Ermose.

Det skyldes, at Microsoft skal oplyse om vilkårene på sine tjenester på en juridisk forsvarlig måde til en målgruppe, som ikke er jurister.

"For en global serviceleverandør er der desuden det aspekt, at de samme servicevilkår skal gælde på tværs af flere kulturer. Derfor forstår vi også, hvorfor mange brugere finder disse tekster svære at læse og forstå," erkender Anne Ermose og fortsætter:

"Når dette er sagt, så er der en meget hårfin grænse for, hvor 'frit' vi kan formulere vores servicevilkår, for hvis vi fjerner os for meget fra 'jura-sproget', så risikerer vi at fjerne os fra det egentlige juridiske indhold," siger hun.

Computerworld har efterfølgende fulgt op med en række nye spørgsmål, blandt andet om hvor længe brugerne skal trækkes med at læse/ikke gide læse den slags tekster hos Microsoft, som åbenbart prioriterer dem højt. 

Til disse nye spørgsmål gentager selskabet i lighed med Google sine pointer fra den første mail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer