Artikel top billede

Falske printerpatroner oversvømmer markedet

Problemet med falske printer-patroner er nu så omfattende, at HP har lanceret et identifikationssystem baseret på QR-koder.

Distributøren Tech Data advarer it-forhandlere mod falske toner-patroner til HP's laserprintere, som cirkulerer på det europæiske marked.

Ifølge Tech Datas britiske afdeling bliver både kopi-varer og genbrugte printer-patroner i stigende omfang solgt som originale HP-produkter i meget vellignende HP-emballage.

"Det er vigtigt, at både forhandlere og kunder er opmærksomme på de mange forfalskede printerpatroner, som nu tilbydes åbent på markedet," lyder det fra Mark Porter, chef for Tech Datas britiske afdeling for print og supplies.

Problemet med forfalskede printer-patroner er ikke isoleret til Storbritannien. Ifølge Klaus Gregersen, direktør for Tech Datas danske broadline-forretning, findes problemet med falske varer i hele EMEA-regionen og således også i Danmark.

"Vi taler med forhandlerne herhjemme om, at det er noget, de skal være opmærksomme på," siger Klaus Gregersen til Computerworld.

Mens Tech Data i Danmark er oppe på stikkerne, er meldingen fra HP Danmark anderledes afdæmpet.

Ifølge kanaldirektør Peter Møller Kristensen har HP herhjemme ikke har oplevet en stigning i problemet med falske varer.

"Problemet med falske produkter florerer på tværs af brancher med alle mulige produkter. Det ved vi godt. Men jeg har ikke nogen indikationer af, at det lige nu skulle være i et større omfang end normalt. Så vi kender problemet, og i det omfang, vi støder på det, tager vi sagerne op, men det er ikke noget, der får speciel opmærksomhed lige nu," siger han.

Ifølge en britisk test er der problemer med mere end hver anden af de falske printer-patroner, som er blevet testet af firmaet Spencer Lab.

Sådan tjekker du, om dine printer-patroner er ægte

Hos Tech Data opfordrer man forhandlere til at benytte et særligt QR-baseret identifikationssystem, hvis man vil sikre sig mod forfalskninger.

"Der flyder hele tiden falske varer rundt i Europa, og på den måde kan man tjekke, om man har købt den ægte vare. Det foregår meget simpelt ved, at man på sin mobiltelefon scanner QR-koden, og så bliver det tjekket af HP's supply division i Indien, at det er en original kassette, så man ikke får købt nogen deciderede falske varer," siger Klaus Gregersen fra Tech Data i Danmark.

Læs også:

HP: Gør som vi siger, så er der rabat

HP efter to rædsels-år: Nu er vi på rette vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis