Artikel top billede

Google vil ikke besvare disse spørgsmål om tunge regler

Brugervenlighedstest afslører seriøse kommunikationsmæssige brister i Googles danske servicevilkår. Læs her, hvordan Google reagerer på den kritik.

Computerworld og brugervenlighedsselskabet Usertribe har kørt fem danskere gennem Googles regelsæt for at teste, hvordan folk opfatter reglerne på software-gigantens online-tjenester.

Brugervenlighedstesten afslører, at testpersonerne har svært ved at forstå teksten hos søgegiganten, der har som erklæret mål at gøre alverdens informationer tilgængelige.

Flere peger ligeledes på, at ingen ved deres fulde fem gider at læse Googles regelsæt, hvis det ikke var, fordi de deltog i en test.

Computerworld har foreholdt Google kritikken, og selskabets danske talsperson Christine Sørensen har valgt at svare på skrift:

"Det er naturligvis meningen med vores servicevilkår, at de skal være så klare og gennemskuelige som overhovedet muligt - samtidigt med at de indeholder alle de juridiske informationer, der nu engang skal være i sådan nogle servicevilkår," lyder det fra Googles danske talsperson, som fortsætter:

"Hele ideen er jo, at vi mægtig gerne vil have, at vores brugere sætter sig ind i vilkårene for at bruge vores tjenester."

Beklager udenlandsk tekst

Testen af Googles servicevilkår afslører også, at flere passager i Google-betingelserne er skrevet på hollandsk.

"Oh ve! Vi har lige opdateret vores servicevilkår her den 11. november, og i det tilfælde er der altså sket en fejl med oversættelsen til dansk. Det ser jo helt skørt ud, og jeg kan godt forstå, at folk har svært ved at forstå budskabet. Det går jo ikke, så det vil vi rette og gøre bedre asap," svarer Google.

Efter Computerworlds test står Googles danske servicevilkår nu udelukkende på dansk.

Vil ikke svare på spørgsmål

Vi vil dog gerne vide, om Google selv har læst sine danske servicevilkår igennem, når nu store passager kan stå på andre sprog end dansk.

Computerworld ville desuden også gerne have svar på, hvem servicevilkår-teksten henvender sig til, og hvor Google-brugere helt optimalt burde lære om Googles services.

Derudover vil vi høre, hvor længe Google vil fortsætte med at skrive svært læselige servicevilkår, som selskabet åbenbart mægtig gerne vil have, at brugerne læser, men som kun fåtallet reelt gider kigge at nærmere på.

Til de spørgsmål svarer Googles danske talsperson Christine Sørensen:

"Jeg har ikke yderligere at tilføje til citat, end det jeg sendte i går. Jeg synes dine spørgsmål er helt fint dækket ind her og derudover af, ja faktisk servicevilkårerne."

Det citat, som Christine Sørensen henviser til, er udtalelsen i starten af denne artikel om, at servicevilkårene skal være gennemskuelige plus juridisk korrekte, at Google gerne vil have, at brugerne læser servicevilkårene og beklagelsen over, at noget af den danske tekst tidligere stod på hollandsk. 

Læs også: 
Uddrag af Googles danske online-regler: U kunt bijvoorbeeld uw instellingen wijjizigen zodat

Giv din mening til kende: Har du nogensinde selv læst licensbetingelser helt igennem? Hvad er din personlige oplevelser med software-selskabernes servicevilkår?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere