Artikel top billede

Nokia er kongen af Windows Phone

Et firma har sat sig totalt på udviklingen af telefoner forsynet med Microsofts styresystem. Her er en status for den fremadstormende platform fra Microsoft.

Nokia er totalt dominerende, når det kommer til telefoner med Microsofts mobile platform i version 8.

Hele 90 procent af brugerne kombinerer de to produkter med hinanden.

Det viser statistik fra websiden AdDuplex.

Samme tidspunkt sidste år leverede Nokia 76 procent af alle mobiler med styresystemet fra Microsoft.

Det er måske ikke så overraskende, at Nokia dominerer, men sammenligner man med sidste år, er stigningen markant.

Læs også: Nokia er på vej tilbage i kampform

Salget af Windows Phone-modeller har ikke ligefrem fået firmaer som Samsung eller LG til at stå i kø for at lægge styresystemet på firmaernes hardware, men Windows Phone begynder så småt at bide sig fast og med Nokia som ankermand.

Vinder frem i Europa

Det begynder at gå frem for Microsofts Windows Phone i en række europæiske områder.

I de tre sommermåneder er 9,2 procent af de solgte smartphones på Europas fem største markeder nemlig forsynet med Windows Phone.

Det kan du læse mere om her.

Android er dog stadig langt det mest populære system i alle lande.

På Android-siden har elektronikgiganten Samsung en andel på 63 procent med HTC, LG, Sony og Motorola på de næste pladser.

En grafik over leverandører af Windows Phone 8-mobiler ser således ud.

Kilde: adduplex.

Windows Phone 7x er stadig en markant spiller, der ikke helt vil gå bort.

Samler man fordelingen mellem Windows Phone 8 og Windows Phone 7x, står sidstnævnte stadig for en fjerdedel af markedet.

Kilde: adduplex.

Fordelt på modeller er discount-udgaven i form af Lumia 520 den suverænt mest populære Windows-telefon.

Hver fjerde telefon er af denne udgave.

"Windows Phones vækst er drevet af budget- og mellemklassemodellerne Lumia 520 og 620," har Dominic Sunnebo fra Kantar Worldpanel Comtech tidligere sagt til Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Kilde: adduplex.

Så mange Windows-telefoner er der i Danmark

Selv om danskerne godt kan lide Microsoft, vinder telefonsystemet langsomt frem i kongeriget.

Siden lanceringen i 2010 og frem til midten af 2013 er der solgt cirka 170.000 Windows Phone-enheder i Danmark, det oplyser Analysehuset IDC.

IDC-tallene over solgte Windows Phone-enheder fordeler sig således:

2010: 1.700 stk.
2011: 10.000 stk.
2012: 114.000 stk.
Første halvdel af 2013: 46.000 stk.

Ud af 1.318.400 solgte enheder i den første halvdel af 2013 er de 46.000 altså forsynet med et Windows Phone-logo.

Til sammenligning er 861.000 Android-telefoner, 407.000 iOS-telefoner og 4.400 Blackberry-telefoner.

Kilde: IDC Nordic.

Læs også:
Android og Windows Phone vinder hastigt frem: Derfor får iPhone slemme tæsk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere