Orange ud af Thailand med milliardtab

For et symbolsk beløb på 15 øre trækker Orange sig næsten ud af Thailand, efter at have købt sig ind i et mobilselskab for 3,4 milliarder kroner for to år siden. Det thailandske selskab lever ligesom det danske ikke op til koncernens mål, men en teleanalytiker mener alligevel ikke, at der kan drages paralleller til Danmark.

France Telecoms mobilselskab, Orange, tager nu konsekvensen af sine ambitiøse mål for markedsandele i alle lande og trækker sig ud af Thailand med et milliardtab.

Hvis ikke datterselskaberne kan blive størst eller næststørst eller i det mindste opnå 20 procent af mobilmarkedet, så risikerer de at blive solgt. Det er der ikke umiddelbart nogen udsigt til i Danmark, og det var der slet ikke i Thailand.

Derfor har France Telecom solgt hovedparten af sine aktier i det thailandske Orange-selskab til Telecomasia, Thailands største fastnetselskab, for blot 15 øre, én thailandsk baht.

Orange skiller sig af med 39 procent af aktierne og beholder blot ti procent. Samtidig giver franskmændene sine lokale partnere lov til at benytte Orange-navnet i tre år.

Orange betalte for blot to år siden 3,4 milliarder kroner for at komme ind i det thailandske mobilselskab, men har måttet sande, at det er svært at konkurrere med det største mobilselskab i landet, Advanced Info Service, som er kontrolleret af premierminister Thakin Shinawatras familie.

Orange har blot opnået otte procent af mobilmarkedet, og det thailandske selskab skal have tilført et milliardbeløb for at kunne køre videre. Ved at sælge hovedparten af sine aktier slipper Orange for at skyde yderligere penge i selskabet.

Orange hentede den nuværende direktør for det danske selskab, Richard Moat, fra netop sit thailandske selskab, og også herhjemme har Orange kæmpet med gentagne milliardtab. Derfor førte meldingen om kravene til markedsandel også straks til spekulationer om, at Orange var ved at sælge sit danske selskab. Det har den danske ledelse hele tiden afvist.

Holger Smitt, som er aktieanalytiker i Sydbank, mener ikke umiddelbart, at man kan tage handlen i Thailand som et udtryk for, at Orange nu følger op på sine ord og derfor også vil skille sig af med det danske selskab. Han vurderer, at hvert land skal betragtes for sig.

Holger Smitt forudser dog, at der kommer en konsolidering på det danske telemarked i løbet af et år eller halvandet, og at Orange sandsynligvis vil indgå i den.

- Men det er Telia, som sidder med udspillet nu, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel