Artikel top billede

Så mange julegaver køber vi på nettet

Julemånedens voldsomme trængsel og alarm flytter i stigende grad over på nettet.

Der bliver bedre plads på indkøbsgaderne, når forbrugerne den næste måneds tid for alvor tager fat på at købe julegaver til venner og familie. En stadig større andel af juleindkøbene foregår nemlig på nettet.

Det viser tal fra Foreningen for dansk internethandel (FDIH), som i en analyse fra oktober har undersøgt, hvor forbrugerne vil placere deres juleindkøb.

På baggrund af svarene forventer FDIH, at juleindkøbene på nettet vil stige med en tredjedel til i alt 1,2 milliarder kroner. Dermed når nethandelens andel af julesalget op på 15 procent af det samlede julesalg mod 12 procent i 2012.

Også ved juletid er der dog stor forskel på, i hvor høj grad danskerne tager nethandelen til sig. Kun omkring en tredjedel af forbrugeren finder julegaver på nettet. En næsten lige så stor gruppe vil slet ikke foretage onlineindkøb, mens resten er i tvivl.

Men når først kunderne har klikket sig ind på en netbutik, river de også for alvor varer ned i den elektroniske indkøbskurv. Den helt hårde kerne - hver fjerde netshopper - siger, at de vil lægge helt op mod 80 procent af deres juleindkøb på nettet.

"Vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker"

I en af landets største onlinebutikker for consumer-elektronik, Proshop, fortæller direktør Morten Duch, at omsætningen op til jul stiger med 15-20 procent sammenlignet med resten af året. Og det er især gadget-orienterede varer som bærbare pc'er, tablets og mobiltelefoner, der fylder op under juletræet. Morten Duch nikker genkendende til billedet af, at en stigende del af forbrugerne køber ind på nettet.

"Vi ved jo ikke, hvor meget vi tager fra konkurrenterne, men vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker," siger Morten Duch.

Der er dog ikke udsigt til, at julen i år bliver den helt store forbrugsfest, mener han.

"Vi forventer et salg mindst på niveau med sidste år eller i hvert fald større. Vi har haft et godt år, hvor niveauet har ligget højere, men med den økonomi, der er i samfundet lige nu, er der ikke lagt op til den helt store fest," siger han.

I undersøgelsen fra FDIH har forbrugerne også svaret på, hvorfor de foretrækker netindkøb. Her kommer sparet tid og trængslen i butikkerne ind som topscorer. Samme oplevelse har man i Proshop.

"Det vi hører fra kunderne er, at convenience betyder rigtigt meget, når man kan købe sine varer sidst på dagen, og der er hurtig levereringstid," siger Morten Duch.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Nu bliver det (lidt) billigere at handle på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer