Artikel top billede

Smart software kan få dig til at begå kæmpe-brølere

It-kommentator Nicholas Carr har startet en debat om, hvad der sker med vores evne til at tænke selv, når vi automatiserer alt og overlader selv det mest avancerede arbejde til computere. Resultatet kan (måske) være livsfarligt.

Computere hjælper os i stigende grad med at klare arbejdsopgaver, der tidligere kun kunne klares manuelt.

I den mere avancerede ende finder vi eksempelvis auto-piloter på flyvemaskiner, digitale diagnosticerings-værktøjer i sundhedssektoren, og it-værktøjer til arkitektens arbejde med at designe en ny bygning.

Det sker også, når skriveprogrammet automatisk retter vores stavefejl eller foreslår et andet ord, når GPS'en viser os vej, og Google fortæller os, hvad det egentlig var, vi ville søge efter.

Det er smart med al den automatisering, men der er en bagside: Hvad sker der, når computerne tager fejl?

Har vi så stadig den viden og de erfaringer - og den logiske tankegang - der gør det muligt for os at bruge vores sunde fornuft og træffe de rigtige beslutninger?

Ikke altid, mener it-forfatter og -kommentator Nicholas Carr, der blandt andet står bag bogen "Does IT matter?" og også har skrevet om, hvad internettet betyder for vores hjerner.

Han har et længere og meget læseværdigt essay i tidsskriftet The Atlantic med titlen The Risk of Putting Our Knowledge in the Hands of Machines.

Han argumenterer ikke for, at vi skal droppe computerne og vende tilbage til de gode gamle dage uden it, men forsøger snarere at belyse de problemstillinger, der opstår i kølvandet på automatiseringen.

"Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører"

Fly styrtede ned
Et skræmmende eksempel er ifølge Carr en konkret flyulykke med 50 dødsofre, der måske kunne være undgået, hvis piloten ikke havde manglet "fornemmelse for situationen."

"Mange softwareprogrammer klarer intellektuelt arbejde - at observere, fornemme, analysere og dømme, selv at træffe beslutninger - der indtil for nylig blev betragtet som værende forbeholdt mennesker," forklarer han i essayet.  

"Det kan betyde, at den person, der styrer computeren, bliver en high-tech sekretær, der lægger data ind, monitorerer output og holder øje med fejl."

"I stedet for at åbne nye grænser for tanker og handlinger ender softwaren med at indsnævre vores fokus. Vi bytter sofistikerede, specialiserede talenter ud med rutineprægede og mindre karakteriske," skriver Nicholas Carr.

Her begår vi en kæmpe fejl

Mens der ikke er noget nyt i, at maskinerne overtager mere og mere af det menneskelige arbejde, er det nyt, at maskinerne nu også klarer det arbejde, som man tidligere mente, at kun den menneskelige hjerne kunne magte.

Nicholas Carr beskriver problemstillingen således:

"Da vi føler os overbeviste om, at maskinen vil fungere uden problemer og håndtere ethvert problem, der måtte vise sig, tillader vi, at vores opmærksomhed flakker. Vi mister engagementet i vores eget arbejde, og vores opmærksomhed på, hvad der sker omkring os, falmer."

"Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører. Når en computer giver forkerte eller utilstrækkelige data, forbliver vi uvidende om fejlen."

Debatten om denne problemstilling kører allerede løs hos både The Atlantic og på Nicholas Carrs egen blog.

Læs hele essayet her og bidrag gerne med dine egne synspunkter i debatten på Computerworld.

Læs også:

10 år efter kontroversiel artikel: Er it stadig ligegyldigt?

Nicholas Carr: Internettet smadrer din koncentration




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren