Artikel top billede

Valget: En fis i en hornlygte - men sådan burde det ikke være

Computerworld mener: Valget til kommunalbestyrelser og regionsråd er en fis i en hornlygte, når det gælder it. Men det burde faktisk være en gigantisk sag.

Computerworld mener: Det er altid en festdag, når vi skal til stemme-urnerne, men for it-branchen forekommer dagens valg til kommunalbestyrelser og regionsråd mærkeligt nok inderligt ligegyldig.

Ingen af kandidaterne er gået til valg på it-ambitioner, it-kvalitet eller it-investeringer i kommuner eller regioner, hvilket fra et politisk synspunkt virker ganske forståeligt, medmindre kandidaten vil begå politisk selvmord, allerede inden valghandlingen for alvor er gået i gang.

Sådan har det altid været.

Politisk kan it - investeringer, planer og visioner - ikke flytte stemmer i nogen nævneværdig udstrækning, og derfor bliver området betragtet som sekundært, irrelevant og måske for kompliceret af mange politikere.

Det ændrer dog ikke på, at valget i dag i høj grad handler om it og i høj grad kan få indflydelse på vores fremtid - både når det gælder it-branchen, it-brugen og de it-investeringer, der i fremtiden vil blive placeret i branchen.

Vigtig rolle for den digitale udvikling

Det skyldes selvfølgelig, at netop kommunerne og regionsrådene - der jo formelt ledes af de mennesker, som vi vælger i dag - spiller en tung og afgørende rolle for den digitale udvikling i Danmark.

Tilsammen skal de 2.450 kommende medlemmer af de 98 kommunalbestyrelser samt medlemmerne af de fem regionsråd således være med til at definere rammerne for it-investeringer i milliard-klassen i Danmark i de kommende år, hvor it kommer til at spille en helt central rolle i udviklingen af den offentlige sektor.

Alene i folkeskolen vil kommunerne således investere mindst en halv milliard kroner i it i de kommende år, ligesom der skal investeres milliarder af kroner i telemedicin, velfærdsteknologier, digitalisering af kommunernes sagsbehandlinger, digital læring og så videre.

De sorte huller hos kandidaten

Med andre ord: De personer, der bliver valgt i dag, kommer til at få vigtig indflydelse på udmøntningen af markante satsninger i velfærds-teknologier i skoler og på sygehuse og i moderniseringen af den offentlige sektor.

Det understreges ikke mindst af, at KMD i de seneste år har investeret betydelige beløb i at udvikle de såkaldte borgernære services som helt nyt forretningsområde for selskabet.

Det kan du læse mere om her: Her satser KMD på enorm vækst i de kommende år.

De borgernære services dækker over nye it-systemer til netop folkeskoler og sundhedssektoren, som KMD tror bliver et af de helt store it-investeringsområder i de kommende år.

Det samme gælder andre spillere i it-branchen, der høster store mængder penge på it-leverancer til kommunerne og regionerne, som tilsammen er blandt de allerstørste it-investorer i Danmark.

Den vigtige udmøntning

I dag vælger vi de politikere, der skal stå på mål for og være med til at fastlægge udmøntningen af disse meget store it-investeringer i de kommende år.

Det er noget, der vil få indflydelse på alle danskeres tilværelse i en eller anden udstrækning, og derfor er det en vigtig sag.

Mange kommunalpolitikere går til valg på netop de borgernære emner: Bedre vilkår for de ældre, bedre folkeskole, bedre service, flere varme hænder og færre kolde.

I alle tilfældene spiller it en vigtig rolle som motoren, der skal holde skuden flydende og maskinrummet i drift.

Vi ved som regel, hvad vores kandidater mener om de helt nære og konkrete ting i kommunen.

Men ved du, hvad din lokale kandidat mener om de kommende års it-investeringer i kommunen, i den lokale folkeskole og på det sygehus, som du anvender?

Ved du, hvad din lokale kandidats it-vision er?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren