Artikel top billede

Derfor har udviklerne misforstået apps til Google Glass

Smartglasses som Google Glass er udråbt til et banebrydende it-koncept, der kan få stor betydning for fremtidens it-løsninger. Desværre har app-udviklerne ikke forstået, hvad det handler om.

Analysehuse har udråbt smartglasses, herunder ikke mindst Google Glass, som et it-koncept med et kæmpe potentiale, og augmentet reality er i det hele taget en hed drøm, der nu endelig begynder at få ben at gå på.

Men selv om app-udviklerne skam er begyndt at udvikle løsninger til Google Glass, lader de konkrete løsninger endnu meget tilbage at ønske. Det mener Accenture i et blogindlæg.

"Google er måske ikke de første, der mener at have fået idéen, men de er helt sikkert dem, der har råbt højest. Udviklerne kan ikke vente med at få fingrene i denne fascinerende nye teknologi. Problemet er, at ingen endnu ved, hvad de skal gøre med den."

Accenture peger på en række områder, hvor udviklingen af brille-løsningerne skal fokuseres.

Blandt andet mangler der real-time data, funktionsmæssigt halter løsningerne, og udnyttelsen af Mirror API er heller ikke i top.

"Udviklerne i Glass-miljøet er nødt til at gentænke standard mobil-modellen og benytte Glass til det tiltænkte formål - sammen med Mirror API."

"Byg server-applikationer, der monitorerer real-time processer eller begivenheder og efterfølgende giver brugeren besked om de vigtige ting," lyder det fra Accenture, der mener, at der er ubegrænsede muligheder for at personalisere og forstærke den verden, vi befinder os i, med Glass-løsninger.

Sådan udvikler man Glassware

For at kunne udvikle det, Google kalder Glassware - apps til brillerne - bruger man Google Mirror API, der fungerer med både Java, .Net, PHP og Python. 

Google arbejder på et Glass Development Kit (GDK), der vil gøre det muligt at udvikle Glassware som application package filer (APK) - det format man også anvender til almindelig Android-udvikling. 

Indtil det GDK er klar, anbefales det, at man anvender det almindelige Android SDK, der fint kan fungere til eksperimenter, da brillerne bygger på Android 4.0.4-platformen.

Google har en række overordnede retningslinjer for, hvordan Glassware bør udvikles. 

Blandt andet er det vigtigt, at data kun træder frem for brugernes syn, når de skal anvendes - og forsvinder igen, når man ikke har brug for dem.

"Undlad alt for mange og for støjende notifikationer, når brugeren ikke forventer det," lyder det blandt andet fra Google, der understreger, at timing er altafgørende, når det handler om Glassware-funktionalitet.

Læs hele vores introduktion til app-udvikling til Google Glass her.

Her er der milliarder at hente på Glass-apps

Også analysefirmaet Gartner har givet udtryk for, at selv om smartglasses indtil videre primært er blevet opfattet som fascinerende it-gadgets, er der et kæmpe potentiale i at udnytte dem i mere professionelle sammenhænge

"Smartglasses med augmented reality og kameraer kan øge effektiviteten hos teknikerne, udviklerne og medarbejdere, der arbejder i marken, inden for sundhed og inden for fremstilling," har Gartner blandt andet udtalt.

Analytikerne peger på, at der er et potentiale for at øge indtjeningen med flere milliarder kroner om året inden for diagnosticering og udbedring af problemer, fordi det kan gøres på hurtigt på stedet, og uden at man skal tilkalde eksperter.

Computerworld har for nylig haft fokus på, hvordan der nu efter mange års snak endelig begynder at ske ting og sager med augmented reality - og hvordan man kommer i gang med at udvikle apps til Google Glass-platformen.

Hvis du vil vide mere om Google Glass, kan du se denne præsentation fra TED, hvor Googles Sergey Brin fortæller om ambitionerne med projektet:

Læs også:

Sådan fungerer apps til Google Glass

Augmented reality: Historien om den evige it-drøm

Nyt stykke teknologi kan ændre alt for dine it-løsninger




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

KMD A/S

Cloud Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren