Artikel top billede

Kritik: Dansk byråd truet til at makke ret i Microsoft-sag

Byråd føler sig truet til at makke ret i storstilet Microsoft-projekt i kommunen.

Kom med byggetilladelsen eller vink farvel til hele projektet til 1,2 milliarder kroner og 900 arbejdspladser i kommunen.

Sådan lød beskeden ifølge Politiken til kommunal-bestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, inden byrådsmødet 31. okotober, hvor tilladelsen skulle gives.

Du kan læse mere om Microsofts bygge-planer her: Flyttedag: Microsoft skrotter Vedbæk og Hellerup

Ifølge avisen mener flere af lokalpolitikerne fra S, K og SF, at beslutningen blev forceret igennem i en grad, der blandt andet betød, at svar fra nabohøringerne ikke kunne behandles ordentligt.

Det kalder de for 'dybt udemokratisk," ligesom naboerne føler sig tromlet.

Flere havde blandt andet indleveret indvendinger mod planerne, fordi deres ejendomme kommer til at ligge i skygge af det færdige byggeri.

Viceborgmester Søren P. Sørensen (S) betegner til Politiken forløbet som "syret" og mener, at Microsoft har sat demokratiet ud af kraft.

Storkapital tryner kommunen

Den konservative Lene Kaspersen mener ligefrem, at det er "storkapitalen, der tryner en lille kommune," hvilket hun betegner som "helt uhørt."

Ifølge avisen skyldes hastværket, at købsaftalen ifølge bygherren Danica ikke var opfyldt, medmindre politikerne omgående stemte for forslaget.

Til Politiken siger underdirektør i Danica, Peter Mering, at man ikke har truet politikerne til noget, men at kommunalbestyrelsen hele tiden må have været klar over, at projektet var under tidspres.

"Microsoft har kigget efter en placering til nyt hovedsæde i syv år. Nu haster det. Hovedsædet skal kunne tages i brug i 2015," siger han til Politiken.

Peter Mering erkender, at bygherren først nævnte 31. oktober som deadline over for politikerne i et brev for nylig.

"Men der er gjort et overordentligt kvalificeret arbejde inden fra vores side for at imødekomme alle mulige synspunkter," siger Danica-manden.

Microsoft vil ikke kommentere sagen.

Læs også: Flyttedag: Microsoft skrotter Vedbæk og Hellerup




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere