Artikel top billede

Svaret er nej. "Vi sælger jo både til små og mellemstore kunder og helt store koncerner, og vi vil gerne sælge til dem i hele verden, og er det realistisk, at vi kan gøre det her fra København eller skal vi finde en anden model?" spørger Secunias CEO Peter Colsted.

Derfor ændrer dansk sikkerhedsfirma sin salgsstrategi

Dansk producent af sikkerhedssoftware lægger strategien totalt om. Se her, hvordan firmaet vil erobre verden.

Der kommer et tidspunkt i enhver it-producents tilværelse, hvor man erkender, at man ikke kan styre en global salgsstrategi fra et hovedkontor i det nordlige Europa.

Sådan er det også gået for det danske sikkerheds-firma Secunia, som nu dropper sit direkte salg og i stedet går over til en klassisk kanalmodel, hvor produkterne bringes til markedet gennem distributører og forhandlere i de enkelte lande.

Secunia har derfor allieret sig med en række distributører, som dækker Europa og Mellemøsten. I den nordiske region er valget faldet på sikkerhedsdistributøren Infinigate, som nu skal ud og finde forhandlere, som kan få Secunias produkter på hylderne.

Den største del af Secunias omsætning er indtil nu blevet hentet hos enterprise-kunder. Og den nye salgsstrategi skal også åbne for øget salg til mindre kunder.

Skiftet kommer, kun et halvt år efter at Secunia ansatte den tidligere Microsoft-mand Peter Colsted i jobbet som koncernchef. Og han lægger ikke skjul på, at Secunia på flere strækninger kopierer Microsofts salgsmodel.

"Da jeg kom hertil, satte vi os ned og lavede en analyse af, hvordan mest effektivt kan gå til markedet. Vi sælger jo både til små og mellemstore kunder og helt store koncerner, og vi vil gerne sælge til dem i hele verden, og er det realistisk, at vi kan gøre det her fra København eller skal vi finde en anden model? Især små og mellemstore kunder køber typisk fra en lokal forhandler, som typisk køber fra en distributør. Det er forklaringen på, at vi nu vælger at sælge gennem kanalen," siger Peter Colsted.

Han understreger, at den indirekte salgsmodel og så kommer til at omfatte de helt store enterprise-kunder.

"Vi vil fortsat have vores egne salgsspecialister, som sammen med forhandleren kommer til at arbejde med de store kunder, men kundens indkøb kommer til at gå gennem en distributør," siger Peter Colsted.

Hos Infinigate siger den danske landechef Jan Minche, at teknologier som Secunias i stigende omfang bliver tilgængelige for mindre virksomheder, som derfor får et konkret behov for lokal servicering.

"Derfor har producenter som Secunia brug for en salgskanal, hvor vi kan gå ind som value-add distributør der kan service den del af markedet," siger Jan Minche.

Han ønsker ikke give tal for, hvor stor en omsætning han forventer på salget af Secunias produkter.

"Vi kender tallene for, hvor meget der hidtil er blevet solgt til enterprise-kunder på det danske og det nordiske marked. Det er et pænt tal. Men jeg vil ikke for nuværende sætte tal på, hvor stor en omsætning vi kan sælge gennem kanalen," siger han.

Infinigate er nu gået i gang med at lede efter de forhandlere, der skal stå for Secunia-salget. De mest oplagte kandidater til den opgave vil Jan Minche finde blandt rene Microsoft-partnere eller hos forhandlere, som er fokuseret på sikkerhedsløsninger.

"I Danmark får vi brug for seks til otte gode partnere, der virkelig kan flytte det her. Det bliver en opgave, som vi skal løfte de næste seks til otte måneder," siger han.

Læs også:

Microsoft-veteran skal få dansk it-komet tilbage på sporet

Gammel kending i spidsen for Infinigate




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren