Artikel top billede

Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen

CIO i en af Danmarks store regioner fratræder. Det sker kort tid efter stort nedbrud.

It-chefen for Region Midt, Jørn Lodahl, fratræder sin stilling efter uenighed med sin chef, sundhedsdirektør Ole Thomsen, om fokus.

"Jeg har valgt finde på noget andet efter længere drøftelser. Vi har forskellige syn på, hvor strategisk kontra operationel it-chefen skal være," siger en fåmælt Jørn Lodahl til Computerworld.

Selv har han haft fokus på det strategiske snit, mens Ole Thomsen mener, at it-regionens it-chef i højere grad skal have fingrene nede i suppen og fokusere på det operationelle.

I et brev til regionens medarbejdere skriver Ole Thomsen desuden, at parterne har forskellige syn på 'balancen mellem opgaver, kvalitet og ressourcer på it-området.'

Du kan læse Ole Thomsens forklaring på Jørn Lodahls exit her: Regions-chef: Derfor fratræder kendt CIO 'efter aftale'

Tre nedbrud på ni måneder

Jørn Lodahls exit kommer knap en måned efter, at Region Midt blev ramt af et stort it-nedbrud, der lagde regionens store EPJ-system ned i mange timer.

Det var det tredje nedbrud af EPJ-systemet på blot ni måneder, hvilket du kan læse mere om her. Det skyldtes en kædereaktion, der blev indledt på grund af noget så simpelt som et defekt batteri i Holstebro.

Situationen eskalerede blandt andet, fordi Region Midt ikke havde fået testet nødprocedurerne, der ville kunne anvendes til hurtigt at få stablet et nødramt system på benene igen.

Det kan du læse mere om her: Nødprocedurerne aldrig testet før kæmpe EPJ-nedbrud 

Jørn Lodahl afviser dog, at der er nogen sammenhæng mellem nedbruddene og hans exit.

"Der er ingen sammenhæng," siger han.

"Det er fair at sige, at vi ikke er fundamentalt uenige om balancen mellem det operationelle og det strategiske, men jeg er uenig med min chef om de her ting. Der er en forskel, og det må vi tage konsekvensen af," siger han.

Her er fremtidsplanerne - her fratræder Lodahl

Jørn Lodahl fratræder formelt ved månedens udgang.

"Og det er vemodigt, for jeg har haft nogle gode år. Men nu åbner der sig jo et nyt kapitel og nye muligheder," siger han.

I brevet til regionens medarbejdere skriver Ole Thomsen, at han er glad for at kunne beholde Jørn Lodahl i kraft af hans 'analytiske kompetencer og hans blik for strategiske sammenhænge.'

Jørn Lodahl forbliver i regionen i en ny stilling.

'Vigtig ledelsesopgave'

Ole Thomsen skriver, at det drejer sig om en 'meget vigtig ledelsesopgave.'

Parterne vil imidlertid endnu ikke fortælle, hvilken stilling det drejer sig om.

Jørn Lodahl vil heller ikke fortælle, om det kommer til at dreje sig om en it-stilling.

"Det er ikke helt på plads endnu, så jeg kan ikke fortælle noget om det," siger han.

Parterne forventer at melde ud om Jørn Lodahls nye stilling i regionen engang i den kommende uge.

Regionen har indtil videre konstitueret souschef Kenneth Becker som ny it-chef og vil opslå stillingen som it-chef i regionen hurtigst muligt.

Læs også:

Nødprocedurerne aldrig testet før kæmpe EPJ-nedbrud

Region til it-ansatte: 40 skal fyres - I er ikke gode nok

Region Midtjylland hasteindkalder HK i it-fyringsag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren