Artikel top billede

Mogens Bransholm, administrerende direktør i Conscia. Foto: Conscia. (Foto: Michael Altschul)

Prisvindende dansk it-virksomhed: Derfor tager Yahoo fejl

Den danske it-virksomhed Conscia har netop modtaget arbejdsmiljø-prisen "Great Place to Work", og det skyldes blandt andet, at virksomheden har valgt en helt anden vej end amerikanske Yahoo.

Når virksomheder som blandt andet Yahoo afskaffer hjemmearbejdspladserne, er det udtryk for en gammeldags tankegang.

Sådan lyder det fra den danske it-virksomhed Conscia, der i konkurrence med 27 andre it-arbejdspladser her til aften vandt it-kategorien i arbejdsmiljø-konkurrencen Great Place to Work - og altså kan kalde sig Danmarks bedste it-arbejdsplads.

Ifølge Conscias administrerende direktør, Mogens Bransholm, er det i høj grad virksomhedens filosofi om at udvise tillid til de ansatte, der er en afgørende årsag til den høje medarbejdertilfredshed, som i sidste ende var med til at afgøre konkurrencen til Conscias fordel.

"Vi er meget bevidste om, at vi ikke vil have en kultur, hvor vi skal kigge medarbejderne over skuldrene. Vi lader medarbejderne passe deres egen tid, hvilket ikke på nogen måde er selvfølge i en konsulentvirksomhed. Det betyder også, at folk arbejder hjemme og ude fuldstændigt frit," siger Mogens Bransholm.

"Vi lader medarbejderne passe deres egen tid"

Marissa Mayer tager fejl
Tidligere på året skabte det stor debat i USA, da Yahoos nye direktør Marissa Mayer valgte at afskaffe medarbejdernes hjemmearbejdspladser som noget af det første efter sin tiltrædelse.

"Jeg synes, det er ekstremt gammeldags, og det er hverken produktivt eller mijløvenligt at forbyde hjemmearbejde. Der er i det hele taget ikke ret meget positivt at sige om det," siger Mogens Bransholm.

Han vurderer dog, at Yahoos beslutning sandsynligvis skyldes, at virksomheden har haft en lang række medarbejdere, som aldrig mødte ind på arbejde. Det accepteres heller ikke i Conscia.

"Vi lever af sparring og innovation, og derfor kan vi ikke have medarbejdere, der aldrig møder ind. Vi synes, det er utroligt vigtigt, at man har en tæt tilknytning til sin arbejdsplads. Derfor lægger vi stor vægt på, at folk er inde på arbejdet minimum én dag om ugen, hvor de kan snakke med deres kolleger, " siger han.

Virksomheden har oplevet, at der er medarbejdere, som har fortalt, at de føler, at de mere produktive, når de arbejder hjemmefra.

I den slags situationer tager virksomheden ifølge Mogens Bransholm normalt en samtale med medarbejderne om, hvordan de kan ændre arbejdsmiljøet, så de får mest lyst til at møde ind.

Conscia: Derfor er fredagen hellig for os

"Eksempelvis fandt vi for noget tid siden ud af, at en del af vores teknikere hellere ville sidde hjemme, når de skulle læse lange rapporter eller skulle skrive meget. De er den del af medarbejderstaben, der har mest brug for fordybelse, og de mente, at det var for meget larm og uro på kontoret," siger han. 

Det viste sig, at larmen stammede fra kontorets kaffemaskine, der var placeret i netop den del af lokalet, hvor teknikerne sidder. Det var ikke så meget maskinen i sig selv, der larmede. Men problemet opstod, fordi området omkring en kaffemaskine ofte udvikler sig til et samlingspunkt, hvor folk står og snakker.

Derfor blev det besluttet at flytte maskinen ned i den anden ende af kontoret, hvor folk følte sig mindre generet af larmen, og det løste problemet. 


Conscias lokaler er placeret oppe under loftet i en gammel lagerbygning. Foto: Conscia. 

Ingen fashionabel adresse
Conscias kontor er placeret helt oppe under taget i en gammel lagerbygning.

Lokalet er stort med højt til loftet og fritlagte spær. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man forledes til at tro, at man befandt sig på en trendy adresse i indre by. Adressen hedder dog Kirkebjerg Parkvej i det lidet fashionable postnummer 2605 Brøndby. 

Indtil for få måneder havde vejen det mere anonyme navn Industrivej, der dog viste sig at være knap så dækkende for virksomhederne i området. I dag huser området nemlig ikke længere kun klassisk industri, men ud over it-virksomheder som Conscia en mindre københavnsk "beauty-cluster," der består af virksomheder som L'Oreal, Wella, Estée Lauder og Procter & Gamble.

Virksomheder der ligesom Conscia vægter praktisk beliggenhed tæt på motorvejen højere end en prestigefyldt adresse i indre by.

Skal møde om fredagen Fra mandag til torsdag opholder mange af Conscias konsulenter sig ude hos kunderne, mens andre arbejder hjemmefra. 

Men om fredagen skal alle møde ind. Her er der fællesmøde, morgenmad og ofte også fredagsbar sidst på dagen. 

Det er også tilfældet denne fredag, hvor Computerworld besøger Conscias kontor. Mogens Bransholm hævder, at fællesmøderne er populære blandt de ansatte, på trods af at indholdet ofte kan være en tør omgang, hvor der står tal og strategi-snak på menuen.

"Eksempelvis fik jeg før dagens møde en mail fra en af vores teknikere, der var blevet forhindret i at deltage. Han spurgte, om vi i fremtiden kunne optage møderne på video, så det var muligt for folk at se dem senere, hvis de blev forhindret i at deltage. Jeg synes, det siger meget om, hvor engagerede vores medarbejdere er. Jeg tror, at man i mange virksomheder har svært ved at få folk til at komme til den type møder," siger han.

Ifølge Mogens Bransholm vil Conscia formodentligt gøre alvor af teknikerens idé og begynde at optage denne type møder og gøre dem tilgængelige for ansatte, der eksempelvis er syge eller har vigtige møder, som ikke kan placeres på andre tidspunkter.

Conscia er ikke for alle

Conscia erkender, at en tillidsbaseret ledelsesstil som deres kræver en stor grad af selvdisciplin hos de folk, som virksomheden ansætter, og derfor er det heller ikke alle typer mennesker, der vil passe ind i virksomheden. 

"Der er ingen tvivl om, at Conscia er en virksomhed for folk, der både er dygtige og meget engagerede, og hvis du eksempelvis er en, der godt kan lide meget faste rammer og sætter pris på at få alle arbejdsopgaver stukket ud, så skal du ikke komme til os," siger Mogens Bransholm. 

For at undgå at stå i en situation, hvor virksomheden og en kommende medarbejder går fejl af hinanden, sørger Conscia for at have en grundig ansættesprocedure, hvor kandidaterne blandt andet skal gennemgå fem forskellige interviews, før de bliver ansat. 

"Ud over at man skal snakke med sin chef og nogle andre chefer, bruger vi også noget, der hedder et peer-interview. Det vil sige, at man har en samtale med en person, der har samme jobfunktion, som den man selv skal bestride. Det gør vi for at sikre, at medarbejderne også føler sig overbevist om, at det er et rigtigt jobskifte," siger han. 

Ifølge Mogens Bransholm er resultatet af den praksis, at Conscia meget sjældent oplever, at der opstår et fejlmatch i forbindelse med nye ansættelser. 

Om Great Place to Work: 
Conscia vandt prisen i kategorien "it-branchens bedste arbejdspladser".

I alt deltager 28 it-virksomheder i konkurrencen. Conscia deltager i kategorien for it-virksomheder med mere end 50 ansatte. I alt 18 arbejdspladser indgår denne kategori, mens yderligere 10 virksomheder indgår i kategorien for it-arbejdspladser med under 50 ansatte.

Virksomhederne med mere end 50 ansatte betaler 59.000 kroner for at få udarbejdet en analyse og deltage i konkurrencen, mens virksomheder med under 50 ansatte betaler 35.000 kroner. Kun virksomheder der betaler kan deltage i konkurrencen. 

Computerworld har tidligere spurgt Great Place to Work om konceptet bag konkurrencen.

Læs også:
KMD: Derfor SKAL du arbejde hjemmefra

Fem tips til at arbejde super-effektivt hjemmefra




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere