Artikel top billede

Regionsformand: Epj-systemer skal spille sammen

Regionsformand Bent Hansen vil ikke kommentere på kæmpe epj-udbud, som hans sundhedsdirektør ellers har gjort, men han understreger, at landets epj-systemer skal kunne tale sammen.

Regionsformand Bent Hansen (S) fra Region Midtjylland vil ikke som sin sundhedsdirektør kommentere på Region Hovedstaden og Region Sjællands valg af it-leverandør.

Imidlertid vil han gerne slå én ting fast:

"Epj-systemerne skal kunne tale sammen. Det ved alle er et krav. Og det er jeg sikker på, at der også er taget højde for i udbuddet," udtaler formanden til Computerworld.

Epj-området i Danmark har blandt andet været i vælten historisk set, netop fordi amterne og regionerne har haft sundhedssystemer, der ikke kunne tale sammen.

Det har skabt nogle groteske situationer, hvor patienters journaler er blevet kørt rundt i taxier fra det ene sted til det andet.

Politisk kursskifte

Det aarhusianske it-leverandør Systematic leverer epj-systemet til Region Midtjylland. Og det er formanden glad for:

"Vi er glade for samarbejdet med Systematic," udtaler han.

Netop Systematic var sammen med IBM også med i opløbet om at vinde milliardordren i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men blev slået på målstregen af amerikanske Epic og NNIT.

I en reaktion på nederlaget lagde Systematic en meddelelse på dets hjemmeside.

Og her optræder lidt opsigtsvækkende en sundhedsdirektør fra Region Midtjylland.

"Region Midtjylland er ærgerlig over, at Region Hovedstaden og Region Sjælland fravælger et dansk samarbejde regionerne imellem om at videreudvikle en fælles sundhedsplatform, som Region Midtjylland har været med til at lægge grundstenen for," står sundhedsdirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland citeret for.

Computerworld har igennem længere tid arbejdet på at få en uddybende kommentar fra sundhedsdirektøren.

Men uden held.

Regionsformand Bent Hansen vil ikke svare på, om han også er "ærgerlig" over de østlige regioners fravalg.

"Det vil jeg slet ikke forholde mig til. Det ved jeg simpelthen ikke nok om udbuddet til," udtaler Bent Hansen.

I meddelelsen fra Systematic, med administrerende direktør Michael Holm i spidsen, peges i øvrigt på, at valget i de østlige regioner indikerer "politisk skifte".

Læs mere om det her.

Den endelige underskrift på milliardaftalen i Region Hovedstaden og Region Sjælland forventes underskrevet den 20. december 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere