Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Skattedirektør: Så galt står det til med skat.dk

Det er slet ikke muligt at logge på Skat tast-selv for virksomheder, og årsagen er ikke fundet, oplyser skattedirektør.

I en skriftlig kommentar til Computerworld modtaget ved 14-tiden erkender Skat blankt, at der er store it-problemer.

"Siden klokken cirka 9.30 i dag har www.skat.dk været ramt af driftsmæssige problemer. Borgere og virksomheders adgang til tastselv-løsningerne har derfor enten ikke været mulig eller har været forbundet med lange svartider," udtaler Karsten H. Reichstein, der er underdirektør i Skat.

På TastSelv Borger rammer problemerne primært Forskud 2014, som blev åbnet fredag den 8. november 2013, oplyser Skat.

Helt gal er den dog for virksomheder.

"På TastSelv Erhverv er det lige nu ikke muligt at logge på systemerne," lyder det fra direktøren.

Årsag ikke fundet

I øvrigt er der frist i dag for virksomhederne til at indberette moms for 3. kvartal.

"Årsagen til nedbruddet er endnu ikke fundet, men Skats leverandør har fuld fokus på at finde fejlen," forklarer han.

"De lange svartider påvirker både www.skat.dk, Skats tastselvløsninger og eIndkomst," lyder det.

Computerworld arbejder fortsat på at få oplyst af Skat, hvem leverandøren er, og hvorvidt fristen for indberetning af moms vil blive forlænget som følge af problemerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere