Artikel top billede

IT-Branchen utilfreds: Priser skal være hemmelige

En afgørelse i Klagenævnet for Udbud om indsigt i udbudspriser får kritik af IT Branchen, der nu vil have erhvervsministeren til at ændre reglerne på området.

Klagenævnet for Udbud har afgjort, at der skal gives indsigt i priserne på et udbud under en rammeaftale hos Statens It.

Men den afgørelse er voldsomt uheldig for konkurrencen, mener IT Branchen, der allerede den 30. oktober skrev til erhvervsministeren for at få ham til at ændre reglerne.

"Når der gives aktindsigt i priser får leverandørerne på rammeaftalen et stort indblik i hinandens prissætning på et afgrænset produktområde."

"Aktindsigten skaber derved unødig risiko for, at der ved efterfølgende indkøb på rammeaftalen sker en ikke naturlig tilpasning af priserne," står der blandt andet i brevet underskrevet af direktør Morten Bangsgaard fra IT Branchen.

I forbindelse med sagen i Klagenævnet for Udbud argumenterede de deltagende it-giganter for, at deres pristilbud burde blive holdt hemmelige.

Nævn: Udgangspunktet er fuld åbenhed

Det samme gjorde kunden, der er Statens It. Men argumenterne var forskellige.

Mens firmaerne mente, at åbenhed om tilbuddene ville skade deres konkurrence-evne, så mente Statens It, at det ville forringe deres mulighed for at drive myndighedens arbejde på.

Men det mente Klagenævnet for Udbud altså ikke. Her lød det blandt andet i afgørelsen:

"Udgangspunktet er, at der skal gives fuld indsigt i alle dokumenter, hvilket en leverandør som tilbudsgiver må være indstillet på at tage højde for ved sine angivelser i tilbuddet," skrev klagenævnet i sin afgørelse.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Og begrundelserne fra KMD, Atos, NNIT, CSC og Netcompany - og Statens It her.

Her er IT Branchens brev

Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K

Konkurrenceskadelig aktindsigt ved indkøb på rammeaftaler

Kære Henrik Sass Larsen.

IT-Branchen er blevet bekendt med en kendelse fra Klagenævnet for udbud fra 21. oktober 2013, der vil have skadelig virkning for konkurrencen. Kendelsen omhandler aktindsigt i tilbudspriser og er nærmere omtalt i vedlagte bilag.

Aktindsigt i tilbudspriser på rammeaftaler er til skade for konkurrencen. Dette fordi rammeaftaler kun gælder for en periode, typisk omkring 4 år. I den periode er det kun det afgrænsede leverandørfelt på rammeaftalen, som kan konkurrere om salg til kunden.

Når der gives aktindsigt i priser får leverandørerne på rammeaftalen et stort indblik i hinandens prissætning på et afgrænset produktområde. Aktindsigten skaber derved unødig risiko for, at der ved efterfølgende indkøb på rammeaftalen sker en ikke naturlig tilpasning af priserne.

Under hensyn til både åbenhed i forvaltningen og markedskonkurrence vil vi opfordre dig til:

1) Ved tilpasning af lovgivning og vejledninger til myndighederne og klagenævn at sikre, at der ikke kan gives aktindsigt i priserne i de tilbud man indhenter på en rammeaftale. Afgrænsningen fra reglerne om aktindsigt, bør som minimum gælde i rammeaftalens løbetid.

2) At pålægge ordregiverne eksplicit i udbudsmateriale at bede tilbudsgivere oplyse, hvilke dele af deres tilbud udover priser, der ikke ønskes offentliggjort, ved en eventuel aktindsigt.

3) At pålægge ordregiverne eksplicit i udbudsmateriale at oplyse, hvilke oplysninger (priser undtaget) ordregiver ønsker at kunne give aktindsigt i. Dette så leverandørerne har mulighed for at vurdere om de ønsker at byde på opgaven, velvidende hvilke oplysninger, der kan blive offentliggjort.

Det er vores vurdering, at risikoen at skade konkurrencen med aktindsigt er størst ved rammeaftaler og mindre ved øvrige former for udbud, eks. offentlige eller begrænsede udbud. Da disse er enkeltstående udbud med åbent leverandør felt, modsat rammeaftaler der med et begrænset leverandørfelt løber i en årrække.

Jeg gør opmærksom på at ovennævnte problemstilling er generelt gældende for offentligt indkøb, og ikke særligt knyttet til myndigheders indkøb at IT-løsninger.

Jeg gør endvidere opmærksom på, at der fra Klagenævnet for Udbud findes kendelser, eks. denne (journalnummer 2012-0026539) sag fra december 2012 om hofteimplantater, der afviser aktindsigt i priser med konkret henvisning til konkurrencesituationen på området.

Med venlig hilsen
Morten Bangsgaard
Administrerende Direktør
IT-Branchen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere