Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hvis angrebet kommer: Sådan skal Danmark tackle cyber-angreb

It-teknologien ændrer fundamentalt på den klassiske militærstrategiske tænkning, lyder det i ny dansk militærrapport. Se her hvordan.

I dagens Danmark er samfundet bygget op omkring it-systemer, hvilket gør os sårbare.

Systemerne er efterhånden så avancerede, at de kan interagere med hinanden, og det har en konsekvens i form af, at man ikke længere kan definere enkelte dele som værende kritiske ved et cyber-angreb.

It-systemerne, der holder Danmark i gang, er smeltet sammen.

Det er en af konklusionerne i en cyber-sikkerhedsrapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Den hedder Cyberwarfares udfordringer af begrebet kritisk infrastruktur.

Formålet med rapporten er at analysere kritisk infrastruktur som begreb og afsøge alvorlige sårbarheder og trusler med henblik på at kunne anbefale, hvordan der bedst muligt kan etableres et robust og sikkert samfund i forbindelse med cyber-trusler.

Tiden er en ny faktor

Rapporten siger, at it-teknologien ændrer fundamentalt på den klassiske militærstrategiske tænkning.

Det handler eksempelvis om tid.

I et konventionelt angreb er der ofte en forudgående krise, der kan tage måneder, før en egentlig krigshandling går i gang.

Ligeledes kræves en mobilisering i forbindelse med en krigshandling, som også tager tid.

I en cyber-verden er denne tidsfaktor forsvundet. Et angreb kan indtræffe på sekunder.

Og det kræver nytænkning og øvelse.

"Man bør træne håndtering af sådanne [cyber-krigs, red.] situationer gennem scenarier, der gennemspilles af civile og militære myndigheder og inddrager det private erhvervsliv. Disse øvelser skal gennemføres på såvel operativt som strategisk niveau og etablere en forståelse imellem disse niveauer," skrives der i rapporten.

Her den største udfordring for Danmark

Derfor er politikerne i samarbejde med erhvervslivet nødt til at øve sig i cyber-krig, og så skal vi definere, hvad, der er vigtigt og kritisk i en trusselssituation, fastslår forfatterne.

Et eksempel på en sådan øvelse kan du læse mere om her.

"Cyberspace kunne meget vel vise sig at være det vigtigste sikkerhedspolitiske område i den nære fremtid - den første forsvarslinje."

Den rigtige kasket

En stor udfordring er, at Danmark bliver skarpere på grænserne imellem civilt og militært ansvar og på hvilken infrastruktur, der er kritisk.

I rapporten opstiller Center for Militære Studier en række anbefalinger, der skal styrke denne forsvarslinje.

Centret peger blandt andet på, at i forsvaret af Danmark er det nødvendigt, at politikerne definere hvad, der er hører til under det civile og hvad, der hører til under den militære kasket.

Så militæret kan indsættes på det korrekte tidspunkt.

Ligeledes skal der skabes retningslinjer for, hvordan der koordineres mellem de forskellige civile og militære aktører i en trusselssituation.

Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militær strategi, og centrets arbejde danner grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget.

Du kan læse hele rapporten her.

Læs også:
På onsdag rammes Danmark af den totale cyberkrig

Det vrimler med nye cyber-trusler: Her er overblikket

Cyberkrig kan også ramme Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren