Artikel top billede

ERP handler ikke længere bare om økonomistyring, lyder det i rapporten fra Deloitte.

Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

Der er pumpet massive summer i ERP-løsningen i de fleste større virksomheder. Nu er det blevet tid til at forny løsningen - få forklaringen her.

Både leverandører, it-chefer og analytikere taler for tiden om behovet for at modernisere og optimere ERP-løsningerne.

Som udgangspunkt lyder alt, der indeholder forkortelsen ERP, nok temmelig dyrt i de fleste it-chefers ører, men det er svært at komme uden om, at en ERP-løsning med en 10-15 år på bagen nok før eller siden trænger til at blive moderniseret.

Det skyldes ikke mindst, at brugsscenarierne udvides ganske kraftigt, lyder det i en rapport fra Deloitte med titlen Tech Trends 2013, hvor der blandt andet er fokus på behovet for at udskifte ERP-teknologierne.

Deloitte forklarer, at mange af de gamle ERP-løsninger blev bygget til en verden med standardiserede, rigide forretningsprocesser, hvor store batch-kørsler eksempelvis var i fokus, og det meget handlede om dyre løsninger til redundans og disaster recovery.

"Den nye verden ser anderledes på hvert enkelt lag i stack'en, hvilket har konsekvenser for resten af din it-portefølje."

ERP er meget mere end økononi

Hvor ERP oprindeligt handlede om økonomi og produktion, handler det nu i lige så høj grad om CRM og HR, ligesom også business intelligence og analytics er kommet med ind under ERP-hatten.

"I dag handler det om allestedsnærværelse. Organisationerne stræber efter at gøre ERP tilgængeligt på mange måder - på dine mobile devices, i samarbejdsværktøjerne eller i dine sociale nyhedsstrømme," forklarer Deloitte i rapporten.

Alt sammen forudsætter, at man moderniserer selve kernen i ERP-løsningen, motoren, skriver rådgivingsfirmaet.

"ERP-motoren bliver genopfundet. Det underliggende kraftcenter i ERP var konstant igennem de tidligere evolutioner ... Men denne gang ændres det med omfattende opdateringer af infrastruktur-, data- og applikations-lagene."

Nu er nogle af nøgleordene, ifølge Deloitte, in-memory-teknologi, distributed computing, virtualisering og cloud-baserede infrastrukturer.

"De gamle motorer kunne ikke processere milliarder af begivenheder med noget nær real-tids-hastigheder. Det er forklaringen på den genopfundne motor - en betingelse for real-tids-processering af uensartede data til en konkurrencedygtig pris."

ERP er under voldsom forandring

Computerworld har sat gang i en interview-serie, hvor vi både taler med CIO'er og leverandører om ERP-systemernes rolle i dag og i fremtiden.

Baggrunden er, at en IDC-analyse for nylig konkluderede, at mange it-chefer vil prioritere opgradering og modernisering af ERP højt i de kommende 12-18 måneder, blandt andet fordi tiden er løbet fra de støvede systemer.

Samtidig har PA Consulting interviewet 40 virksomheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, og de peger blandt andet på, at ERP-systemerne ikke altid er gode nok til at understøtte en verden med høje krav til agilitet og fleksibilitet.
Tidligere kronprins i Oracle, Charles Phillips, der nu er administrerende direktør hos ERP-leverandøren Infor, sagde for nylig til Computerworld, at folk tørster efter den ERP-innovation, der "ikke har fundet sted i årevis."

Læs desuden vores interview med Oracle her og med SAP her.

Læs også:

Derfor er de nye ERP-applikationer totalt anderledes

Sådan vil ERP-giganten SAP forsvare sin bastion

Frafalden Oracle-kronprins blæser til ERP-kamp

It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag

It-chefer: Her er vores store udfordring med ERP-systemet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer