Artikel top billede

Bølge af datakidnapning plager Danmark

Betal 3.000 kroner, hvis du vil have adgang til dine egne data. Danmark plages af en ny bølge malware, der tager din computer som gidsel.

"Du har ulovligt indhold på din computer i form af mp3-musik, videoer og software."

"Betal 3.000 kroner nu eller få en bøde på en million kroner."

Sådan lyder budskabet i en bølge af ransomware, hvor it-kriminelle tager dine data som gidsel for at få dig til at hoste op med kontanter.

I de seneste måneder er Danmark blevet plaget af disse beskidte tricks.

Kidnapningsprogrammerne findes, ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS, i mere end ti forskellige varianter, der dog har det til fælles, at de krypterer data for derefter at kræve en løsesum, for at du igen kan få adgang til dine egne data.

Et medlem af den tvivlsomme familie hedder Urausy, og denne ransomware er i øjeblikket meget aggressiv.

En ny udgave er kommet på 37 forskellige sprog, herunder altså dansk.

Det oplyses CSIS i en sikkerhedsadvarsel.

Betal nu, eller få en bøde på en million. Ny ransomware plager Danmark. Dump: CSIS.

Betal nu!

Det ondsindede program tvinger sig adgang til din maskine ved at udnytte kendte og allerede patchede sårbarheder i henholdsvis Java JRE, Flash Player og Adobe Reader samt Internet Explorer.

Malwaren danner en krypteret kode, der gennemsøger din maskine for filer med endelser som jpeg, pdf, doc, txt eller ppt.

Med andre ord leder programmet efter dine billeder og dokumenter.

Filerne bliver krypteret, så du ikke længere har adgang til dem.

Herefter bliver du præsenteret for et skærmbillede, der forlanger en betaling for at sende en krypteringsnøgle.

Prisen for at få data igen er på 3.000 kroner, men der er ifølge CSIS ingen garanti for, at det faktisk sker.

Bliver du ramt af problemet, skal du ikke betale, men henvende dig til politiet.

Det første eksempel på kidnapningssoftware på dansk dukkede op for et år siden.

Læs også:

Her er hackernes nye guldrandede indtjenings-kilde

Her er den første afpresnings-software på dansk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere