Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Atea taber klage: Må vinke farvel til 280 millioner

Klagenævn sætter endeligt punktum i en langstrakt udbudssag om levering af netværksløsninger til staten for 280 millioner kroner.

Et langstrakt slagsmål om leverance af netværksudstyr for 280 millioner kroner til en række statslige institutioner som politiet, Skat mm. ser nu ud til at være endeligt overstået, efter at Klagenævnet for Udbud har afvist en klage fra forhandlergiganten Atea.

Millionordren, der er Danmarks største på området, blev i sommeren 2012 sendt i udbud af Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet.

Atea krævede i sin klage, at Moderniseringsstyrelsen skulle annullere aftalen med Axcess, der vandt ordren i konkurrence med netop Atea og et konsortium bestående af firmaerne Eltel og Comm2ig.

Ifølge kendelsen fra klagenævnet var Ateas tilbud det billigste af de tre, men Moderniseringsstyrelsen vurderede, at kvaliteten i Axcess' tilbud var så meget bedre, at valget faldt på Axcess.

Atea påstod i sin klage, at Moderniseringsstyrelsen havde overtrådt EU's udbudsdirektiv ved blandt andet at have indskrevet kvalitet som en del af grundlaget for tildeling af millionaftalen. Atea mente i øvrigt også, at der var fejl i den metode, som Moderniseringsstyrelsen havde benyttet til at vurdere de tilbud, der var kommet ind.

I kendelsen fra klagenævnet kan man også læse, at Atea mente, at Moderniseringsstyrelsen burde have afvist det vindende tilbud fra Axcess, fordi det efter Ateas opfattelse ikke levede op til udbudskravene.

I sin kendelse afviser klagenævnet blankt klagerne fra Atea, og dermed er der sat punktum for en udbudssag, som også tidligere har udløst slagsmål om både indholdet af udbuddet og retten til at afgive tilbud.

Netdesign blev siet fra

Før Axcess overtog leverancerne af netværksudstyr, var det TDC-ejede Netdesign, der havde aftalen med staten. Netdesign blev dog allerede i sensommeren 2012 siet fra under prækvalifikationen til udbuddet. Det første også til en sag i Klagenævnet for Udbud, som Netdesign dog tabte med et brag.

Det kan du læse om her.

Da staten i slutningen af november 2012 endeligt lagde sig fast på Axcess som ny leverandør, kom klagen fra Atea. Det truede en overgang med at sætte en stopper for de statslige indkøb af netværk.

Endnu en gang måtte klagenævnet i sving, og i januar i år bestemte nævnet, at Ateas klage ikke skulle have opsættende virkning.

Dermed kunne Axcess begynde at levere udstyr på aftalen, der som nævnt forventes at indbringe en omssætning på op mod 280 millioner kroner.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Atea til kendelsen i Klagenævnet for Udbud.

Læs også:

Staten blæser på Atea-klage

Fiasko: Derfor tabte NetDesign kæmpeaftale på gulvet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere