Artikel top billede

Steve Jobs' ven: Sådan fik Steve altid sin vilje

Steve Jobs brugte et helt enkelt kneb til at få sin vilje igennem. Du kan selv lære det.

"I 1984 arbejdede jeg på Time Magazine og var den eneste, der skrev på en computer. Derfor blev jeg valgt til at møde Steve Jobs i forbindelse med fremvisningen af hans nye computer," fortæller Walter Isaacson, der senere blev ven med Steve Jobs.

Mange år senere opsøgte Steve Jobs ham igen for at få ham til at skrive sin biografi.

"Jeg havde egentlig ikke appetit på opgaven på det tidspunkt, og jeg var ikke bekendt med hans sygdom. Derfor foreslog jeg, at vi udsatte det i 20 år, til han var tættere på enden af sin karriere," fortæller Walter Isaacson, da Computerworld hørte ham tale på en dataanalyse-konference i Orlando i USA.

"Men hans selvtillid var enorm, grænsende til det arrogante. Det i kombination med et helt specielt kneb fik mig i gang med bogen."

Guru-lærdom

Efter at Steve Jobs blev smidt ud af universitetet, opsøgte han en indisk guru, der lærte ham at se folk direkte i øjnene uden at blinke, beretter Walter Isaacson.

"Han stirrede mig direkte i øjnene og sagde: Du skal ikke være bange. Du skal nok klare det. Det kneb brugte han ofte til at få sin vilje. Jeg begyndte at skrive bogen. Jeg kunne ikke sige nej."

Og det var ofte nødvendigt at tvinge sin vilje igennem for Apple-chefen, der var besat af detaljen.

"Jeg gik ofte lange ture med ham i forbindelse med bogen. På en af dem fortalte han, at hans far skulle opsætte et stakit i haven. Faderen forlangte, at det skulle være perfekt på begge sider. Jobs spurgte hvorfor, da ingen kunne se bagsiden. Faderen svarede: Du ved, hvordan det ser ud."

Den filosofi skulle blive hans forretningsfilosofi resten af livet.

"Hans styrke og hans svaghed på samme tid."

Intet glas uden et stirrende blik

Og en enkelt sætning hjalp ham meget: Du skal ikke være bange. Du skal nok klare det.

I forbindelse med udviklingen af iPhonen ville Jobs have en glasoverflade på telefonens skærm. Ikke plastik, men en blank glasoverflade.

"Han henvendte sig til et firma for at få det ønskede resultat. Firmaet havde eksperimenteret med gorilla-glas, men aldrig produceret det til industrielt brug."

"Men Steve Jobs kiggede direktøren direkte ind i øjnene, uden at blinke, og sagde: Du skal ikke være bange. Du skal nok klare det. Og sådan fik iPhone sin glasoverflade," fortæller Walter Isaacson.

Da Steve Jobs fortalte ham historien, var Walter Isaacson skeptisk og opsøgte derfor direktøren for fabrikken.

Han huskede tydeligt det stive blik fra Jobs.

Læs også:
Bill Gates: Her var Steve Jobs bedre end mig

Film: Hvorfor må vi ikke se Steve Jobs' mørke side?

Kom på besøg i Steve Jobs' første laboratorium




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer