Artikel top billede

DI-chef beklager udtalelse om overvågning

Den øverste ansvarlige for DI ITEK beklager og dementerer en række påstande om industrispionage mod danske virksomheder.

Tom Togsverd, der er direktør for DI ITEK, har i dag haft svært ved at forklare en række påstande, der er rettet direkte imod danske og amerikanske efterretningstjenester.

I går berettede direktøren til Politiken, at den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, udnytter sine overvågningsbeføjelser til at bedrive industrispionage direkte mod danske virksomheder.

Derudover kunne Tom Togsverd samtidig berette, hvordan dansk efterretningsvæsen uden tøven vil udlevere virksomhedskritiske informationer til amerikanerne, hvis NSA eller andre myndigheder efterspørger dem.

Men nu trækker direktøren alt tilbage i et dementi, der er udsendt via et DI Itek nyhedsbrev.

"Jeg beklager, hvis mine udtalelser har givet det indtryk," skriver Tom Togsverd i sit dementi.

DI Itek har ingen dokumentation

"Jeg har ikke dokumentation for, at den amerikanske efterretningstjeneste skulle have indhentet oplysninger fra danske virksomheder og videregivet dem til amerikanske virksomheder," skriver Tom Togsverd i nyhedsbrevet.

Forinden nåede direktøren at optræde i DR2 Morgen, hvor direktøren ligeledes havde svært ved at forklare sig.

"Jeg står ikke med en rygende pistol, men jeg har hørt leverandører og kunder fortælle, hvad de har været ude for," sagde direktøren til DR2 Morgen.

Men selv om Tom Togsverd tilsyneladende ikke har kendskab til reel industrispionage, forhindrede det ikke direktøren i at fremsætte gisninger:

"Jeg har ikke fået henvendelser, men vi har diskuteret det her i 13 år. Det kan være information omkring virksomhedsovertagelser, hvor der er smuttet information den forkerte vej," sagde Tom Togsverd til DR2.

Trækker alle påstande tilbage

Men nu beklager direktøren sine udtalelser.

"Jeg har ikke dokumentation for, at den amerikanske efterretningstjeneste skulle have indhentet oplysninger fra danske virksomheder og videregivet dem til amerikanske virksomheder," skriver direktøren i et nyhedsbrev og fortsætter:

"Jeg har heller ikke viden om eller ønsket at give indtryk af, at den danske efterretningsretningstjeneste har videregivet oplysninger, som på nogen måde er blevet misbrugt til kommercielle formål."

Nyhedsbrevet slutter med følgende opfordring til danske virksomheder om at være opmærksomme på datasikkerheden:

"Min intention har alene været at gøre virksomhederne opmærksomme på den stadig større udfordring med datasikkerheden, så de skærper sikkerhedsniveauet for deres følsomme oplysninger," afsluttes direktørens dementi.

Computerworld har efterfølgende forsøgt at få en kommentar fra Tom Togsverd, men Dansk Industris presseafdeling meddeler, at direktøren ikke giver flere interviews om sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere