Artikel top billede

Apples 'gratis' software: Her er dine muligheder for at få fingre i den

Apples nye 'gratis' downloads af iLife og iWorks er ikke nødvendigvis forbeholdt nye købere af Apple-produkter. Se her, om du muligvis kan komme i betragtning.

Apple lancerede tirsdag sin nye iPad Air og annoncerede samtidig, at softwarepakkerne iLife og iWork vil blive gratis for alle, der køber en ny Mac, en ny iPad eller en ny iPhone.

Det er imidlertid muligvis muligt at få fingre i gratis-versionerne af de to softwarepakker, hvis du allerede er Apple-bruger.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har taget et første kig på Apples nye pris-struktur for iLife- og iWork-app'sene og har forsøgt at få fat i de gratis opdateringer.

Konklusionerne er:

Sådan virker 'gratis ved køb'

Du får ved køb af en ny iPhone hverken notifikation eller link til et sted, hvor du kan downloade dine gratis apps.

For at få fingre i iLife og iWorks til OS X Mavericks eller iOS skal du selv finde vej til Mac App Store.

Her vil du til gengæld opdage, at 'Køb'-knappen vil blive ændret, så den nye hedder 'Download' eller 'Opdater.'

iLife-pakken

Softwarepakken iLife består af tre apps, nemlig iMovie, iPhoto og GarageBand, der alle findes til både OS X og iOS.

Ejer du i forvejen iMovie, iPhoto eller GarageBand 9.0 eller senere - og har købt dem via Mac App Store - kan du downloade de seneste versioner gratis ved at gå til Mac App Store og klikke på 'opdater.'

Ejer du de tre apps i forvejen - men har du ikke købt dem i Mac App Store - bør du kunne downloade de seneste versioner gratis ved at gå til Mac App Store og klikke på 'opdater'.

Det kan dog være, at du først skal en tur forbi 'Købt', hvor du først skal klikke på skærmen med 'Du skal acceptere [tal] apps."

Dette linker apps på din computer til både din Apple ID og til den identifikationskode, der ligger på din computer, hvilket burde gøre det muligt at downloade gratis opdateringer til de pågældende programmer til de enheder, der er linket til din Apple ID.

Ejer du ikke iMovie eller iPhoto i forvejen, er du nødt til at betale fuld pris for de to apps. GarageBand er gratis.

iWork-pakken: Pages, Numbers og Keynote

iWork-pakken

Softwarepakken iWork består af Pages, Number og Keynote, der alle findes til både OS X og iOS.

De nye Mac-versioner kræver minimum OS X Mavericks og koster hver omkring 100 kroner.

Har du allerede købt Pages, Numbers eller Keynote '09 i Mac App Store, bør du kunne downloade de seneste versioner uden ekstraomkostninger i Mac App Store.

Ejer du allerede en eller flere af de tre apps - men har du ikke købt dem i Mac App Store - vil du ikke umiddelbart være i stand til at downloade gratis opdateringer til dine iWork-apps.

Computerworlds nyhedsbureau har forsøgt at komme frem til en gratis opdatering, men løb ind i beskeden ""[App] is already installed and was not purchased from the Mac App Store. Do you want to buy [app]?"

Og dernæst: "You'll have to repurchase them if you want to use the new versions."

Det samme gør sig gældende, hvis du ikke forvejen ejer Pages, Numbers eller Keynote. Også her er du nødt til at punge ud.

Læs også:

Derfor koster Apples gratis styresystem stadig penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere