Artikel top billede

Charles Phillips var president i Oracle, men stoppede i selskabet, da tidligere HP-CEO Mark Hurd fik en Oracle-toppost. (Foto: gratis /)

Frafalden Oracle-kronprins blæser til ERP-kamp

Interview: Et årti uden ERP-innovation har efterladt kunderne sultne efter noget nyt, lyder det fra Charles Phillips, der er tidligere global topchef i Oracle og nu administrerende direktør hos en fremadstormende ERP-konkurrent.

Interview: Charles Phillips bar frem til september 2010 titlen president i Oracle og sad i bestyrelsen hos den globale it-gigant, hvor han ofte blev nævnt som en oplagt efterfølger til Larry Ellison.

Charles Phillips røg imidlertid ud, da Larry Ellison pludselig hev tidligere HP-direktør Mark Hurd ind som co-president. 

Få uger senere blev Charles Phillips så administrerende direktør i Infor, en relativ ny spiller på markedet for forretningssoftware, der forsøger at gøre indhug i omsætningen hos blandt andre Oracle, IBM, SAP og Microsoft.

Siden stiftelsen i 2002 er Infor vokset til at være en virksomhed med 12.700 ansatte og en omsætning på omkring 15 milliarder kroner i det seneste årsregnskab.

Spørger man Charles Phillips, er det ikke underligt, at Infor i dag er oppe på 70.000 erhvervskunder på verdensplan - heriblandt selskaber som Kelloggs, SAS, Marriott og Mitsubishi.

"Jeg tror, at folk tørster efter den innovation, der ikke har fundet sted i årevis," siger Charles Phillips, da Computerworld interviewer ham i forbindelse med en Infor-konference i Danmark med omkring 700 deltagere.

It-cheferne har kig på ERP

Nu er der jo ikke noget overraskende i, at en leverandør som Infor taler varmt for den slags budskaber, men meget tyder på, at Charles Phillips har noget at have det i.

Eksempelvis har en IDC-analyse for nylig konkluderet, at det er opgradering og modernisering af ERP, flest it-chefer vil prioritere højst i de kommende 12-18 måneder.

"Jeg tror netop, at ERP prioriteres højt, fordi tiden er løbet fra de 'støvede systemer'," udtalte IDC-analytiker Anders Elbak fra IDC.

Charles Phillips fortæller, at ERP-situationen er forskellig i forskellige lande, men at det grundlæggende ikke overrasker ham, at CIO'erne prioriterer ERP-moderniseringen højt.

"Det er fundamentalt for alle de her virksomheder. Det er det, industrien missede, og det er grunden til, at det begyndte at gå langsomt."

"Der var ingen innovation i et årti, hvor man begyndte at fokusere på infrastrukturen og databaser og hardware, og alle ønskede at bygge en ‘vertikal stack.'"

"Man glemte applikationen, og at man faktisk skal tilføje funktioner til applikationen, fordi industrier ændrer sig. Så vi fokuserer på applikationen og på at innovere der," lyder det fra Infor-direktøren.

Vi er bange for at opgradere ERP

Hvilken form for innovation ser du fra din stol?

"Ingen har gentænkt de her processer i lang tid. Der er nye måder at tænke ERP-applikationer på. En af dem er hele bruger-oplevelsen med Internet of Things og det stigende antal sensorer og dermed den stigende mængde information, du kan levere som en del af ERP-processen."

"Vi prøver at dræbe skemaer som en måde at tænke ERP-applikationer på."

Charles Phillips uddyber sin pointe:

"Vi prøver at dræbe skemaer som en måde at tænke ERP-applikationer på."

"Vi har så meget mere data til rådighed, og vi mener ikke, at alt i brugergrænsefladen skal være et fast skema - du kan lave noget af det som et news-feed, og devices kan sende advarsler direkte til de folk, der abonnerer på det. Der skal flere data ind i processen, og det skal være lettere at bruge dem," mener Charles Phillips.

Hvad mener du generelt karakteriserer forretningssoftware i dag?

"De fleste kunder har ERP-systemer, som de har brugt langt flere penge på, end de havde til hensigt. Det er meget tilpassede systemer, der har punkt-til-punkt integration, og som de er bange for at ændre på. Det betyder, at de ikke kan opgradere - de kan ikke rigtig tage innovationen i brug længere."

"Men de betaler for vedligeholdelses-service," tilføjer Charles Phillips som en lille stikpille til nogle af de lidt ældre leverandører af ERP-software.

Infor større end Microsoft

Nu er der som bekendt et godt stykke vej fra, at en it-leverandør blæser til kamp mod konkurrenterne, til at slaget er vundet, og Infor har på den front da også et betydeligt stykke arbejde foran sig.

Tyske SAP nuppede ifølge Gartner 25 procent af den globale ERP-omsætning i 2015, og yderligere 13 procent gik til Charles Phillips' tidligere arbejdsgiver, Oracle.

Men der sker ting og sager på ERP-markedet, og Infors omsætning steg i 2012 med hele 49 procent ifølge Gartner, så selskabet opnåede en markedsandel på seks procent - mens Microsofts ERP-markedsandel eksempelvis kun var på fem procent.

Sådan vil Infor vinde flere kunder

Charles Phillips beskriver Infors strategi således:

"Vi adresserer alle de her problemer ved at skabe et løst koblet arkitektur, så du kan opgradere dit ERP, uden at det går ud over integrationerne. Vi gør det også lettere at bruge, så du har flere brugere, der kan anvende applikationerne."

"Du ønsker ikke, at kun 10 procent af de professionelle brugere anvender applikationen, mens alle andre ignorerer den. Du ønsker, at 100 procent af medarbejderne bruger den."

"Og så ønsker du at slippe af med tilpasningerne, så vi har brugt årevis på at putte alle de her detaljerede funktioner ind efter industrier, så du kan lægge de ting, som folk tidligere har tilpasset, ind i standard-produktet."

Der har været en masse fokus på CRM som en cloud-service i de senere år. Hvordan tror du, at vi vil køre vores ERP-systemer i fremtiden?

"Jeg oplever, at det i stigende grad er cloud-baseret, men at det formentlig vil være hybrider i de næste mange år - afhængig af industri og region."

"Der er ingen grund til, at du ikke kan køre de her processer i skyen, og jeg tror, at mange er blevet meget mere fortrolige med den idé, så det vil vokse i de næste tre år," siger Charles Phillips til Computerworld.

Læs også:

It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag

It-chefer: Her er vores store udfordring med ERP-systemet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere