Artikel top billede

Tre finalister til kæmpe it-kontrakt har lig i lasten

Meget snart bliver vinderen af milliardstort sundhedsudbud fundet. Alle kandidaterne har dog blodpletter på cv'et.

Man fristes til at sige, at indkøberne bør tage sig en nervepille.

For meget snart skal én vinder ud af tre finalister vælges til et milliardstort sundhedsudbud.

Det i sig selv er et stort ansvar, men også historikken hos de tilbageværende kandidater bør få øjenbrynene til at løfte sig en anelse hos selv de mest erfarne indkøbere.

Tre it-spillere er således nået hele vejen til finalen.

Medio november skal Region Hovedstaden og Region Sjælland vælge leverandør til et nyt EPJ-system.

Og underskriften skal falde i december.

De tre finalister er holdet IBM Danmark og Systematic, teamet Cerner Ireland Ltd og CGI og den sidste konstalllation består af Epic og NNIT.

I øvrigt blev Cambio Healthcare Systems og Siemens A/S droppet op til finalen.

Milliardkontrakt, kød og blod

Faktisk er der tale om en kæmpe investering, som vil løbe op i milliardklassen.

Dertil kommer naturligvis vigtigheden af selve systemet, der skal bruges til syge folk.

Som Mikael Skov Mikkelsen, administrerende direktør for It, Medico og Telefoni (IMT) i Region Hovedstaden, så rammende har udtalt til Computerworld:

"Når vi begår en fejl, er det ikke bare et snørebånd, der knækker. Det handler i sidste ende om mennesker af kød og blod."

Det er vilkårene, men også motivationen, der holder drivet højt hos ordregiveren i det daglige.

Blodigt it-område

Og netop på EPJ-området vil der næppe være den store forståelse for fejl.

For den danske historik på området er ikke ligefrem prangende, - hvis man spørger flere aktører - og er blevet kaldt "Danmarks blodigste it-skandale".

Men også i udlandet finder man også flere skandaler på området.

I England er planerne om en ny, landsdækkende it-sundhedsplatform endt i budgetoverskridelser og politiske skandaler.

Tjek en "rædselsliste" fra landet her.

Budgetoverskridelserne skyldes blandt andet massive problemer med implementeringen af Cerners system, Millennium, på en række hospitaler i London og det sydlige England.

Èt sted brugte man undervejs mere end 16 millioner pund på ekstraordinær konsulenthjælp alene.

Her stopper it-hovedpinen på sundhedsområdet dog ikke ude i den store verden.

30.000 skal bruge systemet

For lignende problemer med budgetterne fandt sted i forbindelse med Epic's system, der også har medført store tab hos en række hospitaler og virksomheder i USA. 

Faktisk har uforudsete implementeringsomkostninger ført til finansielle problemer.

Oven i det hele måtte en CIO såmænd sige farvel - Epic var ellers "et sikkert valg".

De uventede udgifter har ramt hospitalerne hårdt.

Èt hospital har gennemført flere sparerunder for at dække de ekstra omkostninger til implementeringen af Epic's system.

Tusindvis af danske ansatte skal bruge system

Ifølge pressen skyldes budgetproblemerne på de amerikanske hospitaler kombinationen af høje implementeringsomkostninger og et uventet højt tab af produktivitet i implementeringsfasen.

Angiveligt skyldtes produktivitetsnedgangen i implementeringsfasen blandt andet udgifter til undervisning af personalet og tabte arbejdstimer i den periode, hvor personalet oplæres i stedet for at behandle patienter.

Under alle omstændigheder er det også en væsentlig parameter for de danske regioner at kigge på.

For de to danske regioners hospitaler inkluderer mere end 30.000 såkaldte slutbrugere af systemet.

"Et af de bedste i verden"

Målsætningen hos de danske regioner er klar:

"Det forventes, at systemet bliver et af de bedste i verden med mulighed for en score på mellem seks og syv på HIMSS' 7-trinsskala," hedder det.

Det gælder i dag angiveligt kun et hospital i Spanien, Hamburg og et par steder i USA.

Dansk bud fravalgt

Tidligere har en af de nu fravalgte bydere i øvrigt på version2.dk peget på fordelen ved at have dansk erfaring.

Cambio Healthcare Systems bød sammen med danske Netcompany.

Men det viste sig ikke at holde vand for dem  - i hvert fald endte de ikke i finalen.

Også finalisten IBM Danmark har, som Epic og Cerner, lig i lasten og har været involveret i Det Fælles Medicinkort, der blev taget ud af drift.

Men det er dog lige blevet sat i drift igen.

Læs mere om det her.

Ligesom også Systematic har en lettere uheldig historik i Region Midtjylland.

Der må alt i alt forestå regionerne et svært valg, hvor mange forhold skal overvejes.

Meget på spil

I hvert fald må man sige, at historikken hos flere leverandører unægtelig må gøre det fristende for indkøberne at snuppe en nervepille.

For rigtigt meget står på spil.

Finalister: Vi er dygtige

Fra holdet NNIT og Epic forklarer Implementation Executive Lars-Oluf Nielsen fra Epic, at selskabet har stor erfaring.

I 1998 gik Epic live med første version af dets system, der var beregnet til hospitalsområdet.

"Og vi arbejder nu med omkring 1.100 hospitaler rundt om i verden. Vores kunder omfatter godt respekterede organisationer som Johns Hopkins, Stanford og Yale i USA og Cambridge University Hospitals i England."

"Ingen af vores kunder har nogensinde skiftet Epic-systemet til en anden leverandør," lyder det fra Lars-Oluf Nielsen.

Epic's kunder udgør 68 procent af de 122 hospitaler, der har modtaget HIMSS stage 7 anerkendelse i USA og 100 procent af de ambulante klinikker, der har modtaget HIMSS stage 7 anerkendelse, oplyser han.

"Vi vil også gerne påpege, at i et review af de seneste to år var 86 procent af Epics implementeringer under budget - for den del af projektet, der skal betales til Epic," forklarer han.

Størstedelen af de resterende implementeringer var inden for 10 procent af budgettet, oplyser han videre.

Bedre end Apple og Google

Hos CGI fortæller Martin Petersen, der er administrerende direktør, at deres samarbejdspartner også har en fin historik.

Cerners Millennium - den løsning der tilbydes de to regioner - bliver brugt på over 10.000 organisationer på tværs af 24 lande, herunder adskillige europæiske, oplyser han.

Mere end 2.700 hospitaler, 4.150 lægepraksisser, 45.000 praksislæger, 550 ambulante faciliteter, såsom laboratorier, ambulatorier, sundhedscentre, hjertecentre, røntgenklinikker og kirurgicentre; 800 hjemmeplejefaciliteter, 45 administrative centre og 1.750 apoteker anvender Cerners løsninger, lyder det.

Endelig fremhæver han, at Cerner netop igen er medtaget på Forbes liste over de 100 mest innovative virksomheder i verden.

"I år som nummer 13, en lille fremgang fra sidste års nummer 14, igen foran virksomheder som Google og Apple," lyder det fra Martin Petersen.

Cerner har adskillige kunder på HIMSS niveau 6 og niveau 7, oplyser han slutteligt.

Dansk erfaring

IBM Danmark har ingen kommentarer til artiklen. Mens Systematics CEO Michael Holm er vendt tilbage med en kommentar.

"Systematic har en god historik med at levere til aftalt tid og pris og dermed overholde budgettet og er en af de eneste sundheds-it leverandører der har en certificering på CMMI niveau 5 for modenhed og leverancesikkerhed," forklarer han.

Yderligere har Systematic en stærk plan for implementering, som minimerer det potentielle produktionstab undervejs, samtidig med at dets system er nemt at tage i brug og dermed effektivt allerede i implementeringsfasen, forklarer han.

"Region Midtjylland implementerede på deres måde, groft sagt et hospital per måned," oplyser CEOen.

Han peger også på, at Systematic har omfattende, praktisk erfaring fra danske hospitaler og peger på REgion Midtjylland med 20.000 kliniske brugere på 17 hospitalslokationer.

"Dermed er hele grundsystemet på plads og kan umiddelbart tages i anvendelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som hermed får en af verdens største sundheds-it-installationer," forklarer han.

Endelig har Systematic den fornødne erfaring til at levere en platform, som passer til det åbne, danske sundhedssystem, der opererer på tværs af hospitaler og databaser, og som ikke ligner det amerikanske sundhedsvæsen," forklarer Michael Holm.

"Vores løsning udspringer af en sammenhængende, dansk sundhedsmodel. Og så er vi tæt på, med alle vores kompetencer, hvis der bliver brug for hjælp," forklarer han.

Afslutningsvis peger han på, at systemet er åbent, blandt andet når det gælder udvekslingne af data.

Den regionale kunde er ikke vendt tilbage på Computerworlds henvendelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere