Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

Sådan lukker du en død persons Facebook-profil

Her er guiden til at få lukket Facebook-profilen til et familiemedlem, der er afgået ved døden. Få også tips til at håndtere døde personers Linkedin-profiler og Google-konti.

Et familiemedlem dør.

Men hvordan får du egentlig lukket vedkommendes mailkonti og profiler på sociale medier?

Hvad angår en afdøds Facebook-profil har Computerworld stillet spørgsmålet til Facebooks presseansvarlige i Norden, Frida Löwengren.

"Så snart Facebook modtager oplysninger om, at en bruger er afdød, gøres profilen til et mindesmærke," svarer hun.

Læs mere om hvad der sker, når en Facebook-profil bliver til et mindesmærke her.

Lukke konto helt

Hun forklarer videre, at de nærmeste familiemedlemmer kan tage beslutningen om at lukke kontoen.

Det gør man fra Facebooks helpcenter, oplyser hun.

Her kræver Facebook dokumentation for, at du er et umiddelbart familiemedlem eller eksekutor.

"Anmodninger vil ikke blive behandlet, hvis vi ikke er i stand til at kontrollere dit forhold til den afdøde," forklarer hun.

Eksempler på dokumentation, som Facebook accepterer, omfatter: Afdødes dåbsattest, afdødes dødsattest eller lignende.

Tre trin til at lukke afdøds FB-profil

Her er hendes tre trin til at få ordnet det.

Trin 1.

Sørg for at du har den nødvendige dokumentation klar i digital form.

Det være sig som nævnt fødsel- eller dødsattest for den afdøde person eller lignende papirer fra myndigheder, der dokumenterer, at du i henhold til dansk lovgivning har beføjelser i forhold til den afdødes ejendele.

"Gyldig fuldmagt, som viser, at du er den retmæssige repræsentant for afdøde eller dennes dødsbo," skriver Facebook blandt andet.

Trin 2.

Gå til HelpCenter - det er her, du finder kontaktoplysningerne til Facebook angående forskellige spørgsmål.

Ikke-brugere af Facebook kan til højre i bunden på siden facebook.com finde helpcenter under "Hjælp".

Facebook-brugere kan under menu-punktet "indstillinger" finde helpcenter via punktet "Hjælp".

Trin 3.

Find den rigtige formular i HelpCenter.

Her er linket til stedet.

Udfyld formularen og vedhæft dine verifikationsdokumenter.

Hvis linket ikke fungerer hos dig, kan du anvende søgefeltet i helpcenter. Søg eksempelvis på "afdøde".

Skal du igennem samme opgave omkring en Linkedin-profil og Google-konto, kan du tjekke de næste sider.

Sådan gør du på Linkedin

På Linkedin har man lavet en dansksproget side, der direkte adresserer problematikken.

"Afdødt LinkedIn-medlem - Fjernelse af profil," hedder overskriften her.

"Du kan desværre komme ud for, at du støder på en profil for en kollega, en studiekammerat eller et familiemedlem, der er gået bort."

"I så fald kan vi lukke kontoen for denne person og fjerne vedkommendes profil på dine vegne," skriver LinkedIn videre.

Udfylde formular

Her skal man besvare nogle spørgsmål om den afdøde via en formular.

"Når du udfylder denne formular, bliver den automatisk sendt til os, så vi kan gennemgå den. Vi kontakter dig senere," hedder det.

Endelig har Google lavet en særlig funktion, der gør arbejdet endnu lettere for de efterladte.

En funktion, som du, mens du er i live, faktisk kan aktivere - og dermed gøre det lettere for dine efterladte, der skal slette konti for dig.

Hos Google kan du hjælpe efterladte

Hos Google findes en side, hvor man kan komme visse ting i forkøbet.

For her kan man på forhånd indstille, hvad der skal ske med en inaktiv konto.

Du finder funktionen her.

"Hvad skal der ske med dine fotos, e-mails og dokumenter, når du holder op med at bruge din konto? Google giver dig kontrollen," hedder det.

Hvad skal der ske med dine data?

Funktionen er ikke kun lavet til at tage forholdsregler omkring dødsfald - men kan snildt bruges til det.

"Der er mange situationer, som kan forhindre dig i at få adgang til eller bruge din Google-konto. Uanset grunden giver vi dig mulighed for at beslutte, hvad der skal ske med dine data," skriver Google.

For med "Administration af inaktiv konto" kan du bestemme, om og hvornår din konto behandles som inaktiv, hvad der sker med dine data, og hvem der underrettes, hedder det.

Nettips har også skrevet om funktionen.

Her er i øvrigt flere guides til, hvordan du lukker dine profiler på sociale medier - mens du er i live.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere