Artikel top billede

Sådan blev denne mand verdens bedste it-iværksætter

Rigtig mange visionære iværksættere forsøger at knække koden til, hvordan man skaber det næste it-imperium. Læs et portræt af en mand, der må siges at have opskriften.

Historien om verdenskendte it-profiler som Steve Jobs, Bill Gates og Mark Zuckerberg kender de fleste danskere efterhånden ganske godt - om ikke andet så fordi Hollywood har været med til at gøre dem kendte.

En af de absolut mest succesfulde it-iværksættere gennem de seneste tyve år har dog først i de senere år bevæget sig op på listen over it-kendisser.

Formentlig vil det stadig være de færreste danskere på gågaden, der ved, hvem han er.

Navnet er Jezz Bezos. Han er årgang 1964, født i New Mexico i USA, og så er han manden, der stiftede Amazon i 1994 og fortsat er administrerende direktør i selskabet.

Blandt it-folk og forretningsfolk er han generelt anerkendt som en af de mest visionære og skarpe iværksættere i nyere tid.

Jeff Bezos er eksempelvis af tidsskriftet Harvard Business Review placeret som nummer to på en liste over verdens bedste it-topchefer, når man måler markedsværdien i virksomhederne.

Kun nu afdøde Steve Jobs fra Apple er bedre placeret end Jeff Bezos.

Det er Amazon i dag

Amazon-forretningsens regnskabstal taler næsten for sig selv: 

Fra 2011 til 2012 steg Amazons nettosalg med 27 procent, så det samlede beløb i 2012-årsregnskabet lød på omkring 348 milliarder kroner.

Med 97.000 ansatte er Amazon ved at være en af de tunge drenge i it-klassen, og de fleste mener, at der stadig er masser vækstpotentiale for Jeff Bezos' butik.

Amazon er big business i mere end en forstand. Konceptet er ikke bare udnyttelsen af stordriftsfordele - det er også at få stadig flere forretningsområder koblet på det, der startede som en online bogbutik.

I dag er Amazon således en global forretning, hvor forbrugere køber alt fra barberblade til e-bøger, og virksomheder køber forskellige cloud-services.

Og så er Amazon også blevet en producent af eksempelvis tablets og e-bogslæsere.

Sådan fik Jeff Bezos succes

Men hvordan går man fra tanker og visioner til at realisere det i så overbevisende grad, som Jeff Bezos har gjort?

Det svar søger journalisten Brad Stone fra Bloomberg Businessweek i en ny bog.

Han har talt med hundredvis af nuværende og tidligere venner og kolleger til Jezz Bezos.

Der teger sig et billede af en topchef, der på flere områder minder om Apple-stifter Steve Jobs.

Jeff Bezos er nemlig ikke bare visionær, han kan også være hård og brutal i sin stræben efter at realisere visionerne, kan man læse i et længere uddrag fra bogen her.

"If I hear that idea again, I'm gonna have to kill myself," skal være en af Jeff Bezos' ofte hørte kommentarer.

Eller hvad med denne: "Are you lazy or just incompetent?"

Man kan også læse, hvordan Jeff Bezos på snedig vis overhaler potentielle konkurrenter inden om, og om hvordan han - i øvrigt ligesom Steve Jobs - ikke har haft noget nært forhold til sin biologiske far.

Jeff Bezos har ikke selv ønsket at medvirke i bogen, da han mener, at det er alt for tidligt at se tilbage på Amazons historie.

At dømme ud fra uddraget fra bogen bliver det alligevel til et yderst interessant og inspirerende indblik i, hvad det kræver at nå dertil, hvor Jeff Bezos er nået på under 20 år med Amazon.

Læs uddraget her

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Vild vækst hos Amazon: Er ved at lave "en Apple"

Her er Amazon-stifterens mest enkle (men bedste) råd til dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer