Artikel top billede

Dusørjæger gafler over en halv million fra Microsoft

Der er gode penge i at opdage sikkerhedshuller i Microsofts produkter. Specielt hvis der er tale om Windows 8.1. Det har en sikkerhedsdusørjæger nydt godt af.

100.000 dollar eller 551.940 kroner efter dagens kurs.

Det er, hvad en sikkerhedsmand nu kan putte i muldvarpen, efter at han har opdaget et hul i Windows 8.1, der først bliver frigivet i Danmark den 18. oktober.

Microsoft har således belønnet sikkerhedsanalytiker James Forshaw med beløbet, fordi han har fundet et hul i den kommende opdatering til Windows 8.

James Forshaw fortæller til Computerworlds internationale nyhedstjeneste, at han har brugt et par uger på at finde fejlen. 

Han peger dog på, at det kræver mange års erfaring med fejlfinding at nå frem til resultatet.

Microsoft fortæller, at de allerede har set varianter af den angrebsmetode, som James Forshaw har beskrevet, men giver ham alligevel dusøren, fordi hans bidrag har været af meget høj kvalitet og ligeledes peger på en stribe hidtil ukendte fejl.

På grund af Microsofts sikkerhedsregler er det ikke tilladt at fortælle præcis, hvad fundet handler om.

Sikkerhedsdusørjæger

Det er langt fra første gang, at James Forshaw kan hæve store beløb for sit sikkerhedsarbejde. 

James Forshaw vandt således 100.000 kroner ved årets udgave af Pwn2Own for at hacke Java, og også i januar 2012 blev han belønnet.

I sidste uge fandt en anden sikkerhedsekspert sårbarheder i Yahoo, og for den ulejlighed fik han et gavekort på 70 kroner til en T-shirt i virksomhedens souvenir-butik.

Den gestus blev af flere betegnet som noget fedtet, og det har da også betydet en ændret praksis hos net-giganten Yahoo. 

I et blog-indlæg fortæller Yahoo, at T-shirten er blevet udskiftet med et kontantbeløb på mellem 150 og 15.000 dollar. Og at det sker med tilbagevirkende kraft. 

Alle, der har fundet sårbarheder i Yahoos-produkter siden 1. juli i år, får således penge. 

Og T-shirten får man vist lov til at beholde.

Læs også:
Hacker-dyst: Vind hundredetusindvis af kroner

Microsoft betaler store beløb til kendte top-hackere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere